Grønland siger nej til EU-medlemskab trods milliardinvestering

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, brugte to dage på at besøge Grønland og lagde 1,5 milliarder kroner på bordet til investeringer i blandt andet bedre internet og bedre boliger til grønlænderne.

Men det er ikke nok til at få Grønland til at gå efter medlemskab af EU.

Det står klart, efter Ursula von der Leyens besøg i Grønland.

Her fastslår Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, at han ikke ønsker at ændre den beslutning, Grønland i 1985 traf om at træde ud af det daværende EF.

- Grønland står stadig det samme sted, som de gjorde for år tilbage, hvor vi har et partnerskab med EU. Det vil vi gerne bygge på og gøre mere strategisk og stærkere.

- Men et medlemskab er ikke noget, der er på bordet, siger Jens-Frederik Nielsen.

Mandag underskrev Grønland, EU og Danmark i stedet en ny fælleserklæring, som udvider samarbejdet i forhold til den seneste fælleserklæring fra 2015.

Nu er områder som kritiske råmaterialer, energi og digital kommunikation også omfattet af samarbejdet.

Det blev understreget af de 200 millioner euro, som von der Leyen over de kommende to år vil investere i de nye samarbejdsområder i Grønland.

- Det er en kæmpe mulighed for os, og vi er glade for, at EU vil tage et ansvar for at brede samarbejdet ud. Vi vil gerne mere i Grønland, så vi står økonomisk stærkere til fremtiden, siger Jens-Frederik Nielsen.

Spørgsmål: Da Island for nylig sagde nej til forhandlinger om EU-medlemskab, var det især fiskeriet og ønsket om suverænitet, der førte til et nej. Er det dit indtryk, at det også er sådan, grønlænderne ser på et muligt EU-medlemskab?

- Efter det sidste stykke tid, så er det svært for mig at vurdere, hvad den grønlandske befolkning i almindelighed synes. Men det grønlandske position er den samme.

- Vi har et samarbejde med EU. Det har handlet om fiskeri og uddannelse. Nu har vi gjort det bredere, og det er vi glade for, for vi ønsker at diversificere vores økonomi og ikke være så afhængige af fiskeriet, siger Jens-Frederik Nielsen.

Spørgsmål: Gør det islandske nej ved folkeafstemningen, at du rykker længere væk fra at ville stille spørgsmålet om medlemskab til den grønlandske befolkning?

- Nej, jeg har selvfølgelig fulgt udviklingen meget tæt i Island. Men i Grønland er positionen den samme.

- Men vi ved også, at vi konstant må drøfte vores samarbejde med udlandet. Et bedre og stærkere samarbejde med EU er noget, vi har modnet i mange år i Grønland. Så det er en meget naturlig udvikling af det samarbejde, vi ser nu, siger Jens-Frederik Nielsen.

Statsminister Mette Frederiksen besøgte mandag eftermiddag Qooqqut i Grønland sammen med Jens-Frederik Nielsen i forbindelse med Rigsmødet.

Den danske statsminister vil ikke blande sig i, om Grønland skal træde ind i EU eller ej.

- Men det har været et ønske længe fra Grønlands side at komme tættere på EU. Og jeg mener helt ubetinget, at EU har en kæmpe interesse i at forstærke sine bånd herop. Det er også i det lys, at man skal se, at jeg rejste til både Færøerne og Grønland med Ursula von der Leyen for to år siden.

- Og nu har von der Leyen været tilbage og leveret på ønsket om konkrete forbedringer i det grønlandske samfund og for den grønlandske befolkning, siger Mette Frederiksen.

Hun ser besøget - og EU's kommende Arktisk-strategi - som en naturlig forlængelse af, at unionen også ser mod øst.

Her arbejder EU-Kommissionen med opbakning fra EU-landenes ledere på at udvide EU med flere nye lande fra Vestbalkan.

Blandt dem er Montenegro, som indtil videre er det land, der er længst fremme i processen, og på vej til at blive EU's 28. medlemsland i 2028.

RITZAU