Grønland leverer varen

Der er ikke mange dage mellem, at der rettes ny kritik mod et givent område i Grønland.

Hermed mener jeg, at der rejses kritik af det niveau af offentlig service, som borgerne føler de får. Hvis ikke kritikken kommer indefra, så kommer den udefra, når vi gang på gang hører Trump kritisere vores sundhedsvæsen, vores sikkerhedspolitik eller når hans håndlangere kritiserer vores råstofpolitik.

Noget kritik er nok mere berettiget end andet, men jeg kan godt tænke mig at vende tingene lidt på hovedet. Hvilket offentligt serviceniveau kan vi egentligt forvente os?

Lad mig komme med et helt friskt eksempel. Jeg var til rekrutteringssamtale i København, med det sigte, at jeg vil hjem og være tandlæge i Grønland igen. Til mødet sad en masse danske tandlæger og de sidder med en dansk tandlæges tilgang til, hvordan man bør behandle patienter.

De blev mildest talt noget overraskede, da de hørte, hvilke typer behandlinger man laver og især hvad man ikke laver, da man i Grønland både mangler penge og personale til at tilbyde alt det, som tandlægevidenskaben giver af muligheder. Jeg var ikke overrasket. Hverken over hvad der tilbydes af behandlinger i Grønland, eller de danske tandlægers reaktion.

Til dagligt laver jeg stort set alle tænkelige behandlinger, da mine patienter ved, at de selv skal betale hele regningen selv. På andre danske klinikker har de mange førtidspensionister som patienter og er her er kommuner der betaler og dermed er det de kommunale budgetter der bestemmer, hvad der tilbydes af behandlinger.

Jeg forklarede dem så, at det faktisk er det samme på Grønland, da alt her er baseret på offentlige budgetter. Så omregnede jeg hurtigt, hvad finansloven afsætter til tandpleje og hvor mange borgere der er i Grønland. Det gennemsnitstal man får pr patient, tillader reelt ikke særligt mange behandlinger, hvorfor forebyggelse er så vigtig at satse på.

De fleste steder i Grønland har kun den offentlige tandpleje som mulighed, så det hjælper ikke, at man selv vil betale ekstra. Det var de danske tandlæger lidt chokerede over.

Denne fortælling er den samme på mange områder. Det er i bund og grund det offentlige budget, der bestemmer den service der kan fås på et givent område.

Hvis man sammenholder dette med de menneskelige ressourcer der findes i Grønland, så bliver det svært at levere et højere serviceniveau, end vi ser i dag.

Dette er så igen en af grundene til, at folk flytter fra Grønland til fx Danmark. Alt det ved vi godt. Det er der ingen nyhed i.

Selvfølgelig ønsker vi alle, at tingene kan gøres bedre, men hvad kan vi reelt forvente os?

Jeg tror, at det nuværende serviceniveau er det niveau, der kan opnås. Måske vi for fremtiden skal vænne os til at sige, at det faktisk er meget godt klaret, når vi ser hvor spredt vi bor, hvor dyrt vores bosætningsmønster er at opretholde og hvor mange menneskelige ressourcer vi har til rådighed/mangler.

Skal vi forvente samme serviceniveau som i Danmark? Eller skal vi - som vores forfædre - klare os med mindre? Jeg bliver sikkert ikke genvalgt på mit udsagn, men jeg synes faktisk, at med de værktøjer vi har, at Grønland leverer varen.