Grønland kan ikke bevise at Nivi Rosing er Inuk

En grønlandsk studerende i Canada forsøger forgæves at få dokumentation for at hun er Inuk for at få støtte til uddannelsesomkostningerne på universitetet. Hverken Kommune eller Selvstyre kan hjælpe.

Den 18-årige Nivi Rosing kan ikke få en underskrift fra Naalakkersuisut at hun er Inuk. I dag tager hun gymnasiet i Canada og vil blive færdig til sommer.

Mens debatten raser herhjemme om hvem der kan kalde sig Grønlænder, så er det normalt, at man beviser, at man er Inuk i Canada. Oprindelige folk i Canada kan nemlig opnå økonomiske fordele blandt andet i uddannelsessektoren.

Den 18-årige Nivi Rosing bliver færdig med gymnasiet i Canada til sommer og derefter vil hun studere om oprindelige folk på universitetet i Canada.

Da begge hendes forældre er grønlændere betragtes hun som Inuk i Canada og derfor kan hun spare på studie afgifter, selvom hun kommer fra et andet land. Men det er lettere sagt end gjort.

- Jeg har skrevet til alle departementer i Grønland og de siger alle sammen, at de ikke kan hjælpe. De siger, at det ikke er en ting i Grønland, at der er et bevis på, at man er Inuk, siger Nivi Rosing, som har boet i Canada i snart to år.

Sermitsiaq.AG har set de dokumenter fra uddannelssesstedet i Canada og skolens forklaring på, hvorfor der kræves en underskrift.

Den unge kvinde har skrevet til Kommuneqarfik Sermersooq, Formandens Departement, Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Departement for Finanser og Ligestilling og Departement for Udenrigsanliggender. Ingen har frem til nu ville underskrive et dokument om, at Nivi Rosing er Inuk.

- Hvorfor skal det være så svært at studerer udenfor landet eller Danmark? På mit pas står der at jeg er dansker, men begge mine forældre er grønlændere og jeg betragtes som Inuk i Canada, siger Nivi Rosing til Sermitsiaq.AG.

Medierne er den sidste udvej

For at bevise at begge hendes forældre er grønlændere har hun først og fremmest kontaktet ICC og derefter Kommuneqarfik Sermersooq, da de har hendes dåbsattest. Men siden hen er hun blevet kastet rundt i de forskellige departementer.

- Medierne er min sidste udvej, da jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. Studiet kan ikke tages i Grønland eller i Danmark, derfor er det en kæmpe mulighed for mig at tage studiet her. Og de har givet mig en stor mulighed for at spare penge, da andre oprindelige folk får deres fordel her. Så jeg håber, at der er en udvej på en eller anden måde, understreger den 18-årige ung kvinde.

Naleraq mener, at det er vigtigt at få defineret en grønlandsk identitet og derfor har partiet hele tre gange forsøgt at sende en forespørgselsdebat om, hvem en grønlænder er. Spørgsmålet er blevet sat på til Inatsisartuts forårssamling.

Sermitsiaq.AG forsøger at få en kommentar fra Naalakkersuisut og kommunen.

Powered by Labrador CMS