Grønland har alt det, som tech-industrien efterspørger

Den amerikanske interesse for Grønland handler ikke alene om sikkerhedspolitik.

De amerikanske tech-selskaber som SpaceX og Amazon har store drømme om at udvikle fremtidens teknologier, og her spiller Grønland en afgørende rolle. Det siger forsker og forfatter Vibeke Schou Tjalve, der igennem flere år har set nærmere på den amerikanske tech-industri, og som sidste år udgav en rapport om, hvad Silicon Valley vil i rummet: https://www.diis.dk/en/research/corporate-cosmos

– Mens den politiske magt i USA på nogle måder er under pres, så må man sige, at den amerikanske tech-industri er suveræn og udgør en ufattelig global magtfaktor. Vi er lige nu godt i gang med at flytte vores digitale infrastruktur ud i rummet med satellitter som fundamentet for alt. Og der er ingen, der udfordrer SpaceX eller de andre tech-virksomheder som er forankret i en amerikansk sammenhæng, siger Vibeke Schou Tjalve, der beskriver tech-industrien i USA som ekstrem ivrig og voldsom utålmodig efter at finde steder, hvor de kan eksperimentere med de nye muligheder.

Spillet om Grønland er langtfra slut

– Der er et pres fra Tech-industrien i Silicon Valley rettet mod præsident Trump, og der er en konstant dialog mellem industrien og administrationen i USA. Dertil er Trump selv meget optaget af, at USA bliver førende inden for AI og de nye teknologier. Jeg ved ikke, hvem der trækker i hvilke tråde lige nu, men der er ingen tvivl om, at spillet om Grønland langtfra er slut. Tech-branchen kan ikke nøjes med delaftaler. De har brug for at kunne kontrollere Grønland, så de kan få frit spil til at eksperimentere, vurderer Vibeke Schou Tjalve og tilføjer: 

– Mange af de her tech-virksomheder mener, at de lige nu står på grænsen til at udvikle helt nye teknologier, der vil forandre alt i verden, hvilket samtidig vil understøtte deres magt og indflydelse. 

Atomreaktorer som energikilde 

Ifølge Vibeke Scou Tjalve så handler det teknologiske kapløb primært om satellitter, datacentre og energiressourcer.

 – Satellitterne indsamler data, der dernæst lagres og analyseres på datacentre. Sådanne datacentre bruger store mængder af strøm til servere, køling, netværksudstyr og backupsystemer, og derfor er det helt store samtaleemne i Silicon Valley om man skal udvikle atomenergi og mikroatomreaktorer, så hvert tech-firma har sin egen energikilde. 

Alt det kræver forskning, eksperimenter og ikke mindst adgang til uran. Derudover udgør polerne optimale affyringsramper for satellitter og raketter. Aktuelt er der under 20.000 satellitter i rummet, men Elon Musk’ selskab SpaceX har for nylig ansøgt om retten til at opsende en million nye satellitter. 

Retten til råstoffer

Tech-branchen og råstofbranchen har i de senere år nærmet sig hinanden. I 2021 fik selskabet Bluejay Mining, der har efterforskningslicens til kobber, kobolt, nikkel og platin i Disko-Nuussuaq-området en partner i Kobold Metals, der blandt andet er ejet af venturefonden Andreessen Horowitz, Microsoft-stifter Bill Gates og Amazon-stifter Jeff Bezos. 

 – Tech-industriens råstofjagt handler både om at sikre sig aftaler og adgang til råstoffer, så man har noget på den lange bane, men også om at lægge benspænd ud for andre lande som Kina, Rusland men også Europa, siger Vibeke Schou Tjalve. 

– Det kan være en del af USA’s strategi om at sikre kontrollen over Grønland at holde andre ude. På den måde er tech-branchens syn på råstoffer nådesløst, uanset om der måtte være nok råstoffer til alle. Derudover er både tech-branchen og råstofbranchen kendt for et stort morads af fantaster, der ikke just er optaget af kontrakter, så på den måde er der risici forbundet med at samarbejde med de her selskaber. Det er svært at gennemskue, hvem man kan stole på. 

Vi skal ned i tempo

Vibeke Schou Tjalve mener, at de nye teknologier er så revolutionerende, at der er behov for, at de udvikles i et tempo, hvor man forstår implikationerne undervejs. Og det er ikke det tempo, som man forestiller sig fra den amerikanske tech-industris side. 

– Jeg synes man i Grønland skal tage en dyb indånding og få identificeret de områder, hvor der er størst interesse fra tech-industrien. Dernæst bør man forsøge at blive klogere på, hvad man har, og hvilke gevinster man kan få ud af det, samtidig med at man forholder sig til implikationerne på kort og langt sigt for eksempel for miljø, klima og lokalbefolkning. Og så skal man overveje, hvem man vil samarbejde med, og hvordan man vil samarbejde.