Grønland får selvstyre på nationaldag

Statsminister Anders Fogh Rasmussen ønsker, at en ny selvstyreordning for Grønland skal træde i kraft på den grønlandske nationaldag næste år.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen går ind for at Grønland får selvstyre på nationaldagen 2009. / Danish PM Anders Fogh Rasmussen supports Greenland's wish to implement self-rule on its national day next year
Offentliggjort

Grønland kan fejre nationaldag den 21. juni næste år med en ny selvstyreordning, der afløser det nuværende hjemmestyre.

Statsministeren vil til februar fremsætte et lovforslag om selvstyret, der er en udløber af en betænkning fra den grønlandsk-danske selvstyrekommission.

Selvstyret betyder mere politisk magt til de grønlandske myndigheder samt en ny økonomisk aftale mellem staten og selvstyret.

Et væsentligt emne omkring det økonomiske mellemværende har været en olieaftale. Her er det nu aftalt, at indtægterne fra olie i den grønlandske undergrund deles mellem Danmark og Grønland, indtil Danmark med sin halvdel har fået dækket det 3,2 milliarder kroner store årlige bloktilskud fra Grønland. De første 75 millioner årlige kroner er Grønlands alene.

Grønlands nationaldag blev indført i 1983 og valgt, da det er årets længste og lyseste dag.

Powered by Labrador CMS