Grønland får bedre muligheder for at blive hørt

Arktis får en langt mere fremtrædende rolle i kongerigets udenrigs og sikkerhedspolitik. Det fremgår af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som regeringen fremlagde i går.

Det betyder samtidigt, at Grønland og Færøerne får bedre muligheder for at bliver hørt. Det vurderer Ph.d. Jon Rahbek-Clemmensen fra Syddansk Universitet.

Årlige møder om arktisk politik
Et af de konkret punkter, som han peger på er, at der bliver indført en årlig Arktisk Dialog, hvor kongerigets indsat i Arktis skal drøftes.

- Den årlige dialog er bestemt et skridt i den rigtige retning. Den vil betyde, at Grønland og Færøerne vil kunne bruge deres stemme til at formulere deres bekymringer og deres opfattelse af tingene, siger Jon Rahbek-Clemmensen til Sermitsiaq.AG.

Jon Rahbek-Clemmensen har tidligere på året sammen med sin kollega Anders Henriksen udgivet rapporten om ‘Grønlandskortet’.

Føler sig ikke hørt
Meldingen fra de grønlandske politikere og embedsmænd, som de talte med var, at samarbejdet om udenrigs- og sikkerhedspolitikken sagtens kunne være bedre.

- I vores undersøgelse har vi fået en klar tilbagemelding fra Grønland om, at man ikke føler sig hørt og ikke bliver spurgt i spørgsmål, der vedrører ens eget land, siger forskeren.

Ubalance mellem Danmark og Grønland
Denne ulmende utilfredshed brød ud i lys lue, da tidligere naaalakkersuisoq for udenrigsanliggende Vittus Qujaukitsoq (S) først langede ud efter de danske myndigheder i en artikel i Politiken og siden i en klage til FN.

Ganske vist har formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen (S) lagt afstand til begge initiativer fra Vittus Qujaukitsoq, men han har samtidig tilkendegivet, at han er enig i substansen af kritikken af, at Grønland ikke i tilstrækkelig grad bliver hørt.

Der har hidtil været en grundlæggende ubalance. For er det Danmark, der formulerer udenrigs- og sikkerhedspolitikken eller er det Danmark, Grønland og Færøerne i fællesskab, vurderer Jon Rahbek-Clemmensen.

Han mener, at de årlige møder kan blive en konstruktiv måde, at få den form for uenigheder på bordet inden de vokser sig store.

Grønland skal formulere sikkerhedspolitik
Men det stiller også krav til den grønlandske side, siger han.

- De årlige møder kan være sunde for Grønland, da det i højere grad tvinger Naalakkersuisut til at formulere, hvad det egentlig er man vil på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.

Tre rigsdele
I rapporten ‘Grønlandskortet’ peger Jon Rahbek-Clemmensen og hans kollega på, at kongeriget ikke får tilstrækkelig meget ud af Grønlands vigtige placering i Arktis. En af årsagerne er, at man ikke i tilstrækkelig grad åbent drøfter, hvilke interesser den ene og den anden part har.

Noget de årlige møder i bedste fald kan afhjælpe.

- Det vil gøre det tydligere, at vi er tre rigsdele, som kan have forskellige opfattelser og forskellige interesser.

- Det kan føre til en anerkendelse af, at vi ganske vist ikke altid er enige, men at vi er del af et rigsfællesskab, som alle får noget ud af. En bevidsthed af dette savner jeg til dels både i Nuuk og i København.

Skænderier vil fortsætte
Men uanset, hvor godt de nye møder kommer til at fungere og uanset om man på andre punkter styrker samarbejdet, så tror Jon Rahbek-Cemmensen ikke på, at forholdet mellem Danmark og Grønland vil blive præget af fred og harmoni.

- Vi vil aldrig komme i en situation, hvor der ikke er skænderier i Rigsfællesskabet. Der vil altid være ting, man er uenige om og ting, hvor man er uenige om, hvem der bestemmer, lyder hans vurdering.

LÆS OGSÅ:
Ane Hansen: Nu må vi selv komme på banen
Regeringen sætter fokus på Arktis i ny strategi
Aaja: Ny arktisk strategi vil gavne samfundet