London Mining-tilladelse
Grønland er ved at blive et mineland
Med udnyttelsestilladelsen til London Mining i dag tages initiativ til det første storskalaprojekt
- Grønland tager et vigtigt skridt mod at blive et mineland og udnytte rigdommene i vore fjelde til gavn for Grønland, siger naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard, Siumut, til Sermitsiaq.AG i forbindelse med underskrivelsen af London Minings udnyttelsestilladelse.
Læs "London Mining får udnyttelsestilladelse i dag"
- Det er vigtigt for landets fremtid. Økonomisk er det alt afgørnede, at vi kommer i gang med de nye mineprojekter. Det vil gavne levevilkår for befolkningen i hele landet.
- Nu er vi tæt på tre mineprojekter: Jern ved Nuuk, sjældne jordarter på Killavaat Alannguat (Kringlerne), rubiner ved Qeqertarsuatsiaat, og vi er ved at skabe grundlaget for at udnytte mineralerne i Kuannersuit, siger Jens-Erik Kirkegaard.
- Det er en udvikling, som skaber grundlaget for økonomisk uafhængige og dermed politisk uafhængighed.
Læs meget mere om London Minings udnyttelsestilladelse i dagens Sermitsiaq, som du kan købe her: