Annonce
Godt 50 smittede i Qasigiannguit
Landslæge Henrik L. Hansen bekræfter, at der er fundet godt 50 smittede med coronavirus i Qasigiannguit.
Der er en omfattende smittespredning af coronavirus i Qasigiannguit.
Annonce
Det bekræfter landslæge Henrik L. Hansen til Sermitsiaq.AG.
- Jeg kan bekræfte at der er flere smittede i Qasigiannguit. Vi snakker om godt 50 smittede, fortæller Henrik L. Hansen til Sermitsiaq.AG.
Han oplyser videre, at de primært er børn, der er konstateret smittet.
Mandag den 29. november kunne landslægeembedet oplyse i sin opdatering på smittetallene, at der er fundet fire smittede i Qasigiannguit.
Siden har der været en omfattende smitteopsporing, hvor der nu er konstateret flere smittede.
Landslæge Henrik L. Hansen oplyser, at der vil komme en opdatering på situationen i Qasigiannguit snarest.