Der er flere tvangsepisoder end patienter og størstedelen af tvangsindlagte er til fare for sig selv eller andre, viser en ny årsrapport vedrørende tvang i psykiatrien.
Den centrale psykiatriske afdeling i Grønland er placeret på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Hanna HviidHannaHviidHanna HviidJournalist
Offentliggjort
Når en person er sindssyg eller i en lignende tilstand, og
det vurderes uforsvarligt ikke at frihedsberøve personen, kan psykiatrien bruge
tvang. Blandt andet tvangsindlæggelser.
Annonce
Den tvang anvendes primært overfor yngre voksne viser Landslægeembedets
årsrapport vedrørende tvangsindlæggelser og anden brug af tvang i psykiatrien for
2024.
I 2024 blev der registret 47 tvangsindlæggelser. Aldersfordelingen
viser, at tvangsindlæggelser forekommer hyppigst blandt 20–29-årige, hvor der
samlet blev registreret 21 tilfælde.
Tvangsindlæggelser og anden brug af tvang i psykiatrien
2024
• Tvang anvendes primært over for yngre voksne
• Farlighed er den hyppigste indikation for tvangsindlæggelse
• Flere episoder end patienter peger på gentagne tvangsforløb
• Tvangstilbageholdelser forekommer oftest blandt frivilligt indlagte
• Stor variation i varighed ved fiksering og døraflåsning
• Tvungen opfølgning er anvendt for første gang efter lovændringen
Kilde: Landslægeembedets årsrapport vedrørende tvangsindlæggelser
og anden brug af tvang i psykiatrien for 2024.
Fordelingen på køn viser samlet set en overvægt af kvinder,
idet 28 tvangsindlæggelser vedrørte kvinder og 19 vedrørte mænd.
Tvangsindlæggelser er desuden inddelt i, hvorvidt begrundelsen
er for patientens helbred, eller fordi de udgør en fare for andre eller dem
selv. Hovedparten af tvangsindlæggelser blev iværksat på grund af farlighed,
som udgjorde 33 tilfælde, mens 14 tvangsindlæggelser blev iværksat på grund af
patientens helbred.
Figuren viser aldersfordeling af tvangsindlæggelser i 2024.Figur: Landslægeembedets årsrapport vedrørende tvangsindlæggelser og anden brug af tvang i psykiatrien for 2024.
Flere tvangsfikseringer end patienter
I psykiatrien kan de også gøre brug af tvangsfikseringer, hvis
det er nødvendigt for at afværge, at patienten udsætter sig selv eller andre
for nærliggende fare. Til tvangsfiksering anvendes alene bælte, hånd- og fodremme
samt handsker.
Årsrapporten viser, at der i 2024 samlet set var 35
fikseringsepisoder fordelt på 15 patienter. Dette indikerer, at enkelte
patienter har været udsat for tvangsfiksering flere gange.
”Opgørelserne viser endvidere, at der for flere tvangsformer
er flere tvangsepisoder end berørte patienter, hvilket peger på, at en mindre
gruppe patienter gentagne gange er omfattet af tvangsforanstaltninger. Dette
gør sig gældende for blandt andet tvangsindlæggelser, tvangstilbageholdelser og
tvangsfikseringer og indikerer komplekse og tilbagevendende forløb,” står der i
rapporten.
Der var i alt 20 episoder med bæltefiksering og 15 episoder
med remmefiksering.
I gennemsnit varede tvangsfikseringerne ét døgn, syv timer
og 55 minutter. Den korteste tid var ét minut med remme, mens den længste var
fem døgn, to timer og 30 minutter med bælte.
I 2019 blev der foretaget fornyelser af psykiatriloven, som
er taget i anvendelse i løbet af rapporteringsperioden.
Hermed blev det muligt at tvinge patienter til opfølgning
efter udskrivelse, hvis overlægen på Dronning Indrids Hospital psykiatriske
afdeling inden patienten udskrivelse finder begrundet risiko for, at patienten
efter udskrivning vil ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for
patientens helbred.
Tvungen opfølgning kan være nødvendigt for, at patienten modtager nødvendig
behandling efter udskrivelse.
Foranstaltningen adskiller sig fra frihedsberøvelse og andre
akutte tvangsforanstaltninger ved at have karakter af en opfølgende indsats
efter udskrivning.
I 2024 blev tvungen opfølgning iværksat hos tre patienter –
en kvinde og to mænd – hvor gennemsnitsalderen for patienterne var på 50 år.
Tvungen opfølgning blev effektueret hos to af patienterne,
som begge blev afhentet med politiets bistand tre gange på grund af udeblivelse
fra ambulant behandling efter udskrivelse.