Fujitsu åbner kontor i Nuuk

Den danske del af Fujitsu åbner den 1. september 2019 et permanent kontor i Nuuk.

Offentliggjort

- Fujitsu har gennem en årrække været med til at understøtte digitaliseringen af Grønland. Vi har i den forbindelse løbende sendt konsulenter til Grønland. Nu bevæger vi os bogstavelig talt tættere på vores kunder og håber på den baggrund at styrke relationerne og opbygge nye, siger Søren Rinnov Østergaard, der er direktør for Fujitsu i Danmark i en pressemeddelelse.

Kontoret kommer til at bestå af et mindre team af medarbejdere fra både Grønland og Danmark.

Fællesoffentlig it-løsning

Fujitsu har siden 2016 haft et samarbejde med Grønlands selvstyre og fem kommuner om etablering af en fællesoffentlig it-løsning til at erstatte eller integrere en række mindre it-systemer med Fujitsus ERP-system Prisme, der anvendes i en række danske kommuner. Det nye kontor skal understøtte de eksisterende aftaler, og kontoret skal også danne grundlag for at udvide både den private og den offentlige forretning i Grønland.

- At lave forretning i Grønland handler i høj grad om gode, langsigtede relationer – faktisk ligesom det gør i Japan, hvor Fujitsu kommer fra. Så vi sender et tydeligt signal ved at være fysisk til stede i nærheden af vores kunder og ved i endnu højere grad at interagere med lokalsamfundet, hvilket vi glæder os utrolig meget til, siger Søren Rinnov Østergaard fra Fujitsu.

Kontoret bliver formelt åbnet ved en reception den 17. september 2019.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS