Fortsat fiskeri efter ophugning

– Husk, Inatsisartut er naalakkersuisuts arbejdergiver, lyder kommentaren ofte fra de bagerste rækker i landstingssalen.

Medlem af naalakkersuisut for fiskeri Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit, foreslår på Inatsisartuts møde i eftermiddag en ændring af loven om ophugningsstøtte, som hun grundlæggende er imod, men som hun har fået et vink med en vognstang fra Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug om at fremlægge.

Der er alt for mange deltagere i fiskeriet, og for at få antallet af fisk og fiskere til at passe sammen, den såkaldte strukturtilpasning i det kystnære fiskeri, yder landskassen ophugningsstøtte for at få ældre og utidssvarende fartøjer permanent ud af fiskeriet.

Reglerne er klare: Ophugningsstøtte = ophørsstøtte.

Både og
På Inatsisartuts efterårssamling foreslog Udvalget for fiskeri, fangst og landbrug imidlertid, at fiskerne, selv om de får ophugningsstøtte til deres gamle kuttere, skal kunne bevare deres fiskeritilladelse og alle licenser.

Navnlig fandt udvalget, at det bør være muligt at opnå ophugningsstøtte, når flere ejere af mindre fartøjer går sammen om at anskaffe ét nyt, større og mere rentabelt fartøj efter at deres respektive fartøjer er hugget op.

Ane Hansen er ikke enig: - Udvalgets forslag strider, hvis licensen ikke bortfalder ved ophugningsstøtte, mod lovens formål om strukturtilpasning i fiskeriet.

På den anden side ønsker Ane Hansen i det kystnære fiskeri en moderne fiskeriflåde, der er effektiv og konkurrencedygtig.

Ane Hansen har derfor måtte finde en balance mellem det politiske ønske fra Inatsisartuts udvalg og lovens hovedregel (ophugningsstøtte = en udtræden af fiskeriet). Den salomoniske løsning er blevet en lovændring, så reglerne om ophugningsstøtte kan fraviges, når to eller flere fiskere går sammen om at købe et nyt fartøj.

Eftermiddagens ændringsforslag åbner dermed ikke mulighed for, at en enkelt fisker beholder sin licens efter at have modtaget ophugningsstøtte, hvis han er alene om at købe et nyt fartøj.