Fortjenstmedalje i sølv for 40 års tjeneste
Larsine Nielsen har arbejdet som medhjælper i vuggestuen Vâva i Aasiaat i 40 år. I dag får hun Dronning Margrethes fortjenstmedalje i sølv for 40 års tro tjeneste.
Larsine Nielsen har passet i alt tre generationer af børn i vuggestuen Vâva i Aasiaat. Fredag 4. juni har hun fået Dronning Ingrids fortjenstmedalje i sølv for 40 års tjeneste under staten.
Medaljen blev overrakt under en reception i Kommune Qeqertalik. Larsine Nielsens familie var også inviteret til overrækkelsen af fortjenstmedaljen.
Hun blev ansat som medhjælper i vuggestuen den 20. december 1980 i vuggestuen og er stadig ansat på samme arbejdsplads.
- Larsine er et menneske, der er hengiven mod sin arbejdsplads, livlig, glad, lattermild, har godt kendskab til børnehavens opgaver, og kender til husets historik. Hun byder morgenholdet med god kaffe, når hun møder tidligt ind, samtidig med at Larsine er meget stabil, siger leder i vuggestuen Laila S. Samuelsen og lykønsker Larsine Nielsen for hendes bedrift.
Flest glædelige minder
Larsine udtaler ved receptionen, at hun ikke havde forventet at få en fortjenstmedalje. Der er meget at tænke tilbage på efter 40 års arbejde på samme arbejdsplads, men de fleste dage er glædelige, vurderer hun.
- Vi har et godt kollegialt samarbejde på min arbejdsplads og jeg er meget taknemmelig for at vores leder arbejder på lige fod med os på ligeværdigt grundlag, jeg har også mine tidligere kollegaer i tankerne, nogle er jo også afgået ved døden, jeg er dyb berørt, jeg føler glæde og taknemmelighed, siger Larsine Nielsen.
Du kan se billeder af receptionen over artiklen.