Forsvarsekspert: Sandsynligheden for en fjendtlig overtagelse af Grønland er lille

Trumps seneste udtalelser om Grønland er muligvis rationelle som pressionsmiddel, men irrationelle, hvis de fører til en militær overtagelse af Grønland. Det vurderer lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, der dog godt kan forstå bekymringen i Grønland.

Natten til mandag var præsident Trump ombord på Air Force One, hvor han gentog, at ”USA absolut har brug for Grønland”, og at Grønland i øvrigt er overdænget med russiske og kinesiske skibe. Præsidenten ønskede ikke at uddybe mere omkring Grønland, men sagde, at han først ville tale om Grønland om 20 dage.
Offentliggjort

Den seneste uge er Grønland igen blevet trukket ind på den geopolitiske hovedscene.

 For i weekenden arresterede og kidnappede USA den venezuelanske præsident Maduro, og i forlængelse heraf delte hustruen til vicestabschefen i Det Hvide Hus, Stephen Miller, et billede på X af Grønland svøbt i det amerikanske flag under teksten "Soon" (snart).

Den seneste uge er Grønland igen blevet trukket ind på den geopolitiske hovedscene.

 For i weekenden arresterede og kidnappede USA den venezuelanske præsident Maduro, og i forlængelse heraf delte hustruen til vicestabschefen i Det Hvide Hus, Stephen Miller, et billede på X af Grønland svøbt i det amerikanske flag under teksten "Soon" (snart).

Natten til mandag var præsident Trump ombord på Air Force One, hvor han gentog, at ”USA absolut har brug for Grønland”, og at Grønland i øvrigt "er overdænget med russiske og kinesiske skibe". Præsidenten ønskede ikke at uddybe mere omkring Grønland, men sagde, at han først ville tale om Grønland om 20 dage. 

– Trump gør det, han altid gør. Han holder gryden i kog, og skaber en masse usikkerhed, som gør folk bange. Det får Danmark og Grønland til at tænke over, hvordan Trump og USA bedre kan imødekommes, og det er det, det hele handler om, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen, der vurderer at sandsynligheden for en fjendtlig overtagelse af Grønland er meget lille.

Usikkerhed og pres

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen vurderer, at det er klassisk Trump-retorik, der handler om at skabe usikkerhed og pres på både Danmark og Grønland: 

– Trump gør det, han altid gør. Han holder gryden i kog, og skaber en masse usikkerhed, som gør folk bange. Det får Danmark og Grønland til at tænke over, hvordan Trump og USA bedre kan imødekommes, og det er det, det hele handler om. 

–  Trump presser på for at få mere og mere. Og selvom han har fået alt, hvad han har peget på i forbindelse med det seneste NATO-topmøde, så er han bare blevet ved med at skrue kravene op. Seneste krav til europæerne er, at de selv skal stå for al sikkerhed i  Europa fra 2027, hvilket jo ikke kan lade sig gøre, siger Peter Viggo Jakobsen. 

Nye krav 

Danmark har investeret massivt i Arktis og Grønland, og har senest anmodet om at købe op til tre P-8A patruljerings- og overvågningsfly til en værdi af 11,4 mia. kroner, der skal overvåge GIUK-gabet ud for Grønland.

 – Vi har brændt flere milliarder af på at gøre Trump glad. Men han fortsætter bare med at stille krav, siger Peter Viggo Jakobsen, og påpeger, at gryden også holdes i gang af journalister, der spørger ind til Grønland, og så af andre såsom Stephen Millers hustru, der i et forsøg på at skabe trafik på sine egne sociale platforme, lægger et billede op af Grønland svøbt i det amerikanske flag. 

– Det betyder at presset på Grønland og Danmark opretholdes, og så kan vi rende rundt og vente på hans næste træk i de kommende 20 dage. 

Ifølge Peter Viggo Jakobsen så kan Trump dog ikke plante det amerikanske flag på Grønland med den begrundelse, at USA har et samarbejde med Grønland og Danmark, og at USA varetager sikkerheden i Grønland. 

– Vil Trump så plante det amerikanske flag i de 70 lande, hvor USA varetager sikkerheden og hvor de har samarbejdsaftaler? Det giver ingen mening, og jeg har svært ved at se logikken i det. Jeg har også svært ved at se den store sammenligning mellem Grønland og Venezuela – bortset fra at begge lande er en del af USA's nye doktrin. 

Mineraler og forsvar

Ifølge Peter Viggo Jakobsen så vil det være meget nemmere for USA at overtage Grønland militært, end at hente præsident Maduro ud af Venezuela. Men prisen vil til gengæld være enorm. 

– USA kunne let overtage Grønland militært. Reelt kunne den amerikanske konsul i Nuuk hejse det amerikanske flag og erklære, at nu var Grønland en del af USA. For hvad kunne vi gøre ved det? Spørgsmålet er dog, hvordan reaktionen i USA vil blive. Der er jo reelt ikke mange, der forstår hvad Trump har gang i med Grønland. Med Venezuela var det anderledes. Der var flygtningestrømme, stor ustabilitet, en lidende befolkning og narkohandel. Det er ikke tilfældet i Grønland, så der er ikke en rationel eller fornuftig forklaring på, at Trump skal have Grønland. Og prisen kan blive enorm. For Trump risikerer at smadre NATO og alle sine alliancer i Asien, hvis han forsøger sig med en fjendtlig overtagelse af Grønland. 

– Jeg ser derfor det her som rationel pressionspolitik, der skal sikre USA en fordelagtig mineralaftale med Grønland, og et stærkere militær betalt af Danmark. Jeg tror, at sandsynligheden for en fjendtlig overtagelse af Grønland er meget lille. Men jeg tør ikke udelukke det, når vi har med Trump at gøre, siger Peter Viggo Jakobsen. 

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er der brug for, at EU og gerne også NATO's generalsekretær forklarer Trump om konsekvenserne ved en fjendtlig overtagelse af Grønland, og at det vil underminere NATO. 

– Det ville være en stor hjælp hvis EU og NATO kom på banen eventuelt bag lukkede døre, og klart sagde til Trump, at overtagelse af Grønland duer ikke. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS