Forskning: Hundredevis af internationale forskere samles i landet i disse dage

Forskere fra hele verden deltager i Greenland Science Week i Sisimiut, Sarfannguit, Kangerlussuaq og Nuuk. Det er forskere fra blandt andet USA, Japan, Danmark og ikke mindst Grønland og de kommer fra alle dele af videnskaben.

I dagene mellem fredag den 3. og fredag den 10. november vrimler Sisimiut, Sarfannguit, Kangerlussuaq og Nuuk med meget kloge hoveder, nemlig forskere fra vidt forskellige forskningsgrene.

De sætter sig sammen og får indblik i hinandens arbejde. Men de vil også meget gerne dele ud af deres viden til alle der måtte være interesseret.

Forskerne er nemlig, ud over at fordybe sig i deres forskning, også i stand til at formidle deres forskning på en måde, så alle kan forstå deres arbejde. Dertil er der en bred vifte af tilbud til alle der måtte være interesseret i at få mere at vide om specifikke forskningsområder.

Eksempelvis vil der i Sisimiut være et arrangement fredag aften i Taseralik. Der vil man kunne møde forskere, som har en kyndig viden om turisme og infrastruktur. I den forbindelse vil man forholde sig til, at Kangerlussuaq i nær fremtid ikke længere vil være Grønlands internationale lufthavn, ligesom man vil forholde sig til, hvordan den kommende ATV-vej kan understøtte turismen i Qeqqata Kommunia.

Derudover er der også hele to festivaler i Sisimiut lørdag. Den ene festival har tema om verdensarv mens den anden festival har tema om forskning. De to festivaler foregår i Taseralik.

Mød Ivalu Barlach Christensen og Eske Willerslev

I Nuuk vil det blandt andet være muligt at møde astrofysiker Ivalu Barlach Christensen. Hun er forsker på Harvard og sammen med sin kollega Nimesh Patel fortælle om den seneste forskning i nordlys.

Du kan møde de to forskere torsdag den 9. november klokken 18:00 i Katuaq.

Det vil også være muligt at møde DNA-forskere, Eske Willerslev og Kurt Kjær. De vil fortælle den allernyeste viden om Grønlands fortidsverdenener, som DNA forskningen har fundet frem til. Det sker også torsdag den 9. november klokken 17:00 i Ilisimatusarfiks kantine.

Du kan se alle arrangementer ved at trykke HER.

Powered by Labrador CMS