Forsker vurderer: Ambassadørens opgave er at finde noget, der kan se ud som en succes for Trump

De seneste måneder har USA's præsident Donald Trump ikke ytret sig om Grønland, men hans tidligere markante udmeldinger om amerikansk ejerskab og kontrol spøger stadig. Netop nu er USA's ambassadør til Kongeriet Ken Howery i Nuuk.

Mandag mødte ambassadøren pressen sammen med naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt (S) - dog uden at pressen fik mulighed for at stille spørgsmål til Howerys chefs udmeldinger om Grønland, og uden at der i øvrigt kom noget nyt frem.

Sermitsiaq har spurgt seniorforsker Ulrik Pram Gad, hvordan han ser på de udmeldinger (eller mangel på samme), som omgiver den amerikanske ambassadørs besøg i Grønland:

- Jeg tror, det vigtigste for Naalakkersuisut (og den danske regering) har været at få understreget behovet for, at relationen skal være et respektfuldt samarbejde. 

- Det er jo ikke nyttigt for den amerikanske ambassadør at modsige, skriver Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved DIIS med fokus på Grønland og Arktis, i et skriftligt svar til Sermitsiaq.

Skal finde en succes

Allerede inden pressemødet mandag morgen fik medierne at vide, at der ikke ville være mulighed for at stille spørgsmål til ambassadøren. Der ville jo ellers være nok at tage fat på, henset til de tidligere udmeldinger fra Trump. 

Ulrik Pram Gad har et bud på, hvorfor mødet skulle foregå på denne måde:

- Fordi han grundlæggende ikke har andet end almindeligheder at sige. Jeg tror ikke, han har adgang til Trumps masterplan - og jeg tror ikke, Trump har en masterplan.

- Howerys opgave er at finde ud af, hvordan man kan realisere noget, som kan se ud som en succes for Trump, skriver Ulrik Pram Gad.

Ingen konkrete politiske udmeldinger

I sine udmeldinger har Donald Trump udover at tale om ejerskab og kontrol også sagt, at han vil gøre Grønland rigt, hvis Grønland vælger USA i stedet for Danmark.

Spørgsmål: Hvad tænker du om, at der umiddelbart ikke er meldinger om konkrete tilbud eller politiske forhandlinger om konkrete amerikanske investeringer i Grønland?

- Den amerikanske stat har ikke tradition for at foretage direkte investeringer i andet end sin hjemlige forsvarsindustri. Under Trump er man begyndt at foretage investeringer i en uafhængig produktionskæde for strategiske mineraler - men investeringerne forekommer ikke strategisk sammenhængende, skriver Ulrik Pram Gad.

- Hans opmærksomhed kan vende tilbage

Der kan dog være mulighed for amerikanske investeringer i minesektoren, vurderer han:

- Så tilbage er forskellige individuelle rigmænd, der af mere eller mindre forretningsmæssige grunde har lyst til at have lidt Grønland i investeringsporteføljen.

- Nogle af disse rigmænd kunne godt være så well-connected i Trump-administrationen, at de kan få penge fra den amerikanske finanslov til at falde ned i grønlandske mineprojekter, uanset om de så reelt vil være så meningsfulde forretningsmæssigt, at de en dag bliver til en mine.

Helt overordnet vurderer Ulrik Pram Gad, at Trump fortsat er interesseret i Grønland, men præsidenten har haft rettet sin opmærksomhed andre steder hen:

- Hans opmærksomhed kan vende tilbage - og det afgørende vil så være, om der er nogen i administrationen, fx Howery, der har fundet på en måde at omsætte Trumps interesse til en eller anden form for virkelighed, vurderer Ulrik Pram Gad.