Qaasuitsup Kommunia
Fornyet usikkerhed om kommunedeling
Inuit Ataqatigiits Peter Olsen afviser ikke en ny folkeafstemning i Qaasuitsup Kommunia
Kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia anbefalede på sit møde onsdag den 29. juni, at Verdens største kommune bliver delt i to: En Disko-kommune med Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit (6.508 indbyggere) og en Hellefisk-kommune med Ilulissat, Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq (10.500 indbyggere).
I dag spørger Inuit Ataqatigiits Peter Olsen, der er medlem af såvel kommunalbestyrelsen som Inatsisartut, om det nu også er den rigtige løsning, og det sker i en haglbyge af paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen, der også har kommunerne som sit ansvarsområde.
Læs: Knud Kristiansen: Kommuneopdeling vil skabe vækstmuligheder
Økomomiske konsekvenser
- Hvorfor er du kommet i tvivl?
- Spørgsmålet om en deling blev afgjort med en vejledende folkeafstemning den 25. marts 2014, men befolkningen sagde blot ja eller nej til spørgsmålet 'Skal Qaasuitsup Kommunia deles', siger Peter Olsen til Sermitsiaq.
Læs: Qaasuitsoq ønsker ny kæmpekommune
Derimod var der ingen økonomiske konsekvensberegninger af delingen, og der var ingen konkrete forslag om den nye grænsedragning.
- Det har vi nu, hvor konsulentfirmaet BDO har regnet på en kommunedeling, og hvor kommunalbestyrelsen har sat navne på deltagerne i de to nye kommuner, siger Peter Olsen.
Læs: Skilsmisse inden næste valg
Læs hele historien i ugeavisen Sermitsiaq, som udkommer i dag. Du kan også købe avisen her: