Formanden for Naalakkersuisut kan ikke svare klart på, om det er en god idé at ændre tidszonen

Tirsdag 13. oktober stemte 18 medlemmer af Inatsisartut – heriblandt formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D) – for at ændre tidszonen tilbage til UTC-3 og afskaffe sommertid.

LÆS OGSÅ

Departementer, virksomheder og organisationer påpeger konsekvenser ved tidszoneændring

Hermed tyder alt på, at ændringer bliver vedtaget, når Inatsisartut skal debattere emnet for sidste gang onsdag i denne uge.

I en artikel tidligere kunne Sermitsiaq redegøre for de mange høringssvar, der er kommet til denne lovændring, og hvordan langt størstedelen er negative.

Jens-Frederik Nielsen fremsatte fra talerstolen under den seneste debat også en lang række negative konsekvenser for især økonomien og patientventelisterne, hvis tidszonen ændres.

Derfor har vi lavet et interview med Jens-Frederik Nielsen om, hvorfor han tilsyneladende støtter forslaget.

- Det her er jo lovforslag fra partier i Inatsisartut. Det er ikke lovforslag, der er fremsat af Naalakkersuisut. Så det er jo sådan set partiernes argumenter, der er vigtige her.

- Fra Naalakkersuisuts side gjorde vi under både første og andenbehandlingen klart, at der er nogle konsekvenser ved at ændre tidszonen nu her. Der er både arbejdsmæssige og økonomiske konsekvenser. Men vi har selvfølgelig også i processen anerkendt de partier, der har fremsat lovforslagene, og at debatten i Inatsisartut er den, der kommer til at være afgørende, siger han.

- Det er bare sådan, det er

Jens-Frederik Nielsen holder på, at Naalakkersuisuts job er at støtte op om den beslutning, der bliver truffet i Inatsisartut, og at de som sådan ikke har nogen indflydelse på, hvordan koalitionspartierne stemmer. Han siger, at Naalakkersuisut kun kan fremkomme med de negative konsekvenser, der kan være.

LÆS OGSÅ

Koalitionen vil ændre tidszonen igen

- Og det gjorde vi også, men partierne i Inatsisartut har argumenteret for, at sommertiden skal afskaffes med det samme her 1. januar, og at vi overgår glidende til UTC-3 igen. Og så vidt jeg kan se, er der et massivt flertal for det nede i parlamentet, og det er jo bare sådan, det er.

Under debatten 13. oktober siger formanden for Naalakkersuisut, at det er ærgerligt, at høringssvarene til lovforslagene ikke har vægtet mere i beslutningen.

- Men argumentationen fra partierne, som man jo selvfølgelig må have en vis forståelse for, er jo, at der også er en hel, hel masse borgere, der har indgivet høringssvar, siger han til Sermitsiaq.

Der er 46 borgere, der har sendt høringssvar, og så er der over 4000, der har skrevet under på en underskriftsindsamling, som blev nævnt flere gange under debatten i Inatsisartut i tirsdags.

4000 udgør omkring 10 procent af de stemmeberettigede i Grønland. Synes du, at der skal laves politik, der tager hensyn til ønskerne fra 10 procent af de stemmeberettigede?

- Jeg synes, det er lidt forsimplet sat op. Jeg anerkender, at der på meget kort tid var 4000 mennesker, der skrev under. Men jeg har også været åben om og sagt, at der er altså også en modsætning. Der er folk i det her land, der faktisk er glade for den nye tidszone.

Er det en god idé?

Når Jens-Frederik Nielsen fra talerstolen i Inatsisartut kun taler om de negative konsekvenser af en tidszoneændring, kan man komme i tvivl om, hvorvidt han synes, det er en god idé. Men det er ikke til at blive helt klog på.

Synes du, at det er en god idé, at vi vender tilbage til UTC-3 og afskaffer sommertid?

- I Naalakkersuisut synes vi, at parlamentets beslutning selvfølgelig skal respekteres. Naalakkersuisut, det er ikke mig; det er en hel regering, vi snakker om.

- Vi har regeringsstyre her i landet. Vi synes, at debatten har gået sin gang, og vi synes, at vi har fremlagt de mulige konsekvenser, der kan være. Når parlamentet har vedtaget det, som de har, er det vores pligt at føre det ud i livet, og det indbefatter jo selvfølgelig også de tilpasninger, der nu engang måtte være også økonomisk efter det her.

Men som formand har du en stemme i Inatsisartut, og du stemte jo for i tirsdags. Så skal jeg tage det som, at du er for ændringerne?

- Nej, jeg synes, du skal tage det som om, at nu er det blevet parlamentarisk behandlet. Og Naalakkersuisut respekterer selvfølgelig, hvad parlamentet har vedtaget, og så skal vi jo gøre vores pligt, som er at føre det ud i livet som den udøvende magt, og det agter vi at gøre.

- Vi agter selvfølgelig også i den proces at have en tæt dialog med partierne om, hvordan og hvorledes vi håndterer de konsekvenser, der nu kan være af, at vi har vedtaget det, som vi har gjort.

Hvor skal pengene komme fra?

Det vil som minimum koste landskassen 19 millioner kroner om året at ændre tidszonen. Hertil kommer de økonomiske konsekvenser for samfundsøkonomien, som både Jens-Frederik Nielsen og erhvervslivet har advaret om.

Hvor skal de penge komme fra?

- Jamen, det er jo klart, efter denne her beslutning er blevet taget, så regner jeg selvfølgelig stærkt med, at alle de partier, som nu har stemt den her ændring igennem igen, vi sammen skal finde den finansiering.

- Ud over de 19 millioner, man estimerer som finanslovseffekt direkte, jamen, så har erhvervslivet også råbt op om, at det kommer til at have negative konsekvenser for deres indtjening. Det kommer også til at koste på bundlinjen, siger formanden for Naalakkersuisut.

Hvis Inatsisartut endeligt vedtager ændringerne til tidens bestemmelse på onsdag, vil det betyde, at sommertid afskaffes fra næste år, og at vi i 2028 går tilbage til UTC-3.