Arktis
Følg The Arctic Journal rundt i Finland
I denne uge rapporterer Mediehuset Sermitsiaq.AG's internationale satsning fra en vigtig, men ofte glemte del af Arktis
Finland plejer ikke at få meget spalteplads i nyhedsdækning af Arktis. Og når landet gør, så plejer det for det meste at handle om, hvordan landet er påvirket af Rusland.
Det er fejl: Finland er mere end Ruslands nabo. Landet er solidt plantet i både Europa og Arktis, og dermed er det en vigtig spiller i regionens udvikling.
I den kommende uge retter Mediehuset Sermitsiaq.AG op på situationen. Hele ugen fokuserer vores internationale satsning, The Arctic Journal, på Finland. Journalist Kevin McGwin besøger hovedstaden Helsinki og Rovaniemi, som ligger på polarkredsen.
Rundtur i Finland
I Finland besøger The Arctic Journal eksperter, beslutningstagere samt erhvervsledere.
The Arctic Journal er blevet inviteret af den finske udenrigsministeriet til at deltage i pressebesøget, som også får deltagelse af journalister fra andre arktiske lande samt ikke-arktiske lande som Japan og Sydkorea.
I forbindelse med besøget kommer vi om bord på en isbryder samt deltager i erhvervskonferencen Arctic Business Forum.
Endelig besøger vi Santa’s Village, hvor vi forsøger at afdække, hvor julemanden bor.
Vi opdaterer arcticjournal.com med artikler og vi vil være aktive på Twitter og Facebook undervejs.
Er du i Helsinki eller Rovaniemi og gerne vil hilse på The Arctic Journal - så send os en mail via kevin@arcticjournal.com