Fogh: OK at EU-landene ikke skærper klimamål

Det er en tilfreds dansk statsminister, som i dag gør status efter EU-topmødet i Bruxelles.

EU's klimaindsats vakler
Offentliggjort

Selvom EU-landene på klimaområdet blot gentager allerede eksisterende målsætninger, så udlægger Anders Fogh Rasmussen det som en sejr. Ikke mindst fordi flere lande undervejs har truet med at ville spænde ben for tidsplanen om en aftale i år.

- Jeg ser på slutresultatet, og det er jeg tilfreds med. Mellemregningerne går hurtigt i glemmebogen, siger Fogh.

Til gengæld fik klimatvivlerne løfte om, at klimapakken skal vedtages med enstemmighed. Dermed får de mulighed for at rasle med vetosablen endnu engang, når stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande igen skal til topmøde i Bruxelles i december.

- Der er ingen grund til at skjule, at vi stadig står foran nogen meget besværlige forhandlinger frem til december, siger Anders Fogh Rasmussen.

Powered by Labrador CMS