Qaasuitsup Kommunia

Flere siumutter kræver ny kommunedeling i år

Syv medlemmer af Siumuts gruppe i Qaasuitsup Kommunia foreslår deres kommune delt i to

Qaasuitsup Kommunia er for stor, mener syv Siumut-medlemmer i kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia. En af dem er Kristian Jeremiassen på billedet
Offentliggjort

Flere medlemmer af Siumut i Qaasuitsup Kommunia frygter, at den store kommune går i stå, hvis den ikke bliver delt i to. Det er på baggrund af borgermøder, at Siumut foreslår, at Qaasuitsup Kommunia bliver delt i år.

Læs: Siumutter: Ny G-60-politik er indført i Qaasuitsup Kommunia

Forslaget bliver drøftet på det næste ordinære møde i kommunalbestyrelsen i Qaasuitsup Kommunia den 25. november.

Fyringsrunde
- Vi kan allerede nu se, at det ikke er en holdbar løsning at have en så geografisk langstrakt kommune. Man kan ikke lave ensartede løsninger for alle i en så stor kommune, hvor bostederne har meget forskellige vilkår, skriver Siumut-medlemmerne i deres begrundelse til forslaget.

Læs: Qaasuitsup Kommunia skal spare 23 mio. kr.

De mener, det vil styrke kommunen, hvis den bliver delt i to dele.

- Vi kan styrke nærdemokratiet, forbedre borgerservice og have tættere kontakt mellem kommune og befolkningen, skriver Siumut-medlemmerne.

Har forværret borgerservice
Den nuværende kommunedeling blev indført i 2009, og Siumut-politikerne er ikke i tvivl om, at den nuværende kommunedeling har forværret borgerservice.

- Der skal hele tiden findes besparelser, hvor der i løbet af sommeren ellers blev foreslået en fyringsrunde, siger Siumut-politikerne.

Forslaget er stillet af Kristian Jeremiassen, Jens Immanuelsen, Enok Sandgreen, Palle Jeremiassen, Jens Danielsen, Sakio Fleischer og Jørgen Kruse.

Powered by Labrador CMS