Den
dansk/grønlandske selvstyrekommissions betænkning fra 2008 rummer et kapitel,
som ganske grundigt forklarer spillereglerne for Grønlands vej til
Selvstændighed.
– Der er ingen saglig grund til at opfinde et nyt udredningsarbejde, når
Selvstyrekommissionen allerede så præcist har forklaret
selvstændighedsprocessen.
Den
dansk/grønlandske selvstyrekommissions betænkning fra 2008 rummer et kapitel,
som ganske grundigt forklarer spillereglerne for Grønlands vej til
Selvstændighed.
FORHANDLING, IKKE ENEGANG
Advokat
Ole Spiermann og professor emeritus Gudmundur Alfredssson, som er medlemmer af
den nye § 21-kommission, var også medlem af Arbejdsgruppen vedrørende stats- og
folkeretlige spørgsmål som en del af den dansk/grønlandske
selvstyrekommissionen 2004-08.
Tre modeller for Grønlands adgang til selvstændighed var i spil:
En aftale
mellem Naalakkersuisut og regeringen, en ensidig grønlandsk løsrivelse og en
neutral model. Arbejdsgruppen anbefalede aftalemodellen, og § 21 fik den
rammende overskrift »Grønlands adgang til selvstændighed«:
Stk. 1. Beslutning om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk.
Stk. 2. Træffes beslutning efter stk. 1, indledes der forhandlinger mellem
regeringen og Naalakkersuisut med henblik på gennemførelse af selvstændighed
for Grønland.
Stk. 3. En aftale mellem Naalakkersuisut og regeringen om gennemførelse af
selvstændighed for Grønland skal indgås med samtykke fra Inatsisartut og skal
godkendes ved en folkeafstemning i Grønland. Aftalen skal endvidere indgås med
samtykke fra Folketinget.
Stk. 4. Selvstændighed for Grønland indebærer, at Grønland overtager
højhedsretten
– Der er ingen saglig grund til at opfinde et nyt udredningsarbejde, når
Selvstyrekommissionen allerede så præcist har forklaret
selvstændighedsprocessen.
Juridisk er rammerne fuldstændig klare. Det eneste,
som mangler, er politisk vilje, siger Naleraqs Kuno Fencker til Sermitsiaq.
På forårssamlingen 2024 fremsatte Kuno Fencker et beslutningsforslag, der
pålægger Naalakkersuisut at etablere en kommission med det formål at gøre brug
af § 21 i Selvstyreloven.
Under debatten blev udtryk som »at aktivere § 21« og »at trykke på §
21-knappen« anvendt, men meningen var den samme.
Naalakkersuisut skal som
beskrevet i Selvstyrelovens § 21, stk. 2 indlede forhandlinger med den danske
regering om gennemførelse af selvstændighed for Grønland.
Et ændringsforslag, fremsat af Siumuts og Inuit Ataqatigiits flertal i
Lovudvalget, blev vedtaget 28. maj 2024. Foruden andre opgaver pålægger
ændringsforslaget stadig Naalakkersuisut at etablere en kommission med det
formål at aktivere § 21 i Selvstyreloven.
Men på et samråd 11. oktober 2024 med naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian
Motzfeldt anbefalede medlemmer af Lovudvalget, at § 21-kommissionens mandat
bliver formuleret mere bredt end det oprindelige ændringsforslag. Det vil
sikre, at kommissionen på eget initiativ har tilstrækkelig fleksibilitet til at
foretage yderligere analyser og undersøgelser.
Efter Inatsisartut-valget 11. marts dannede Demokraatit, Inuit Ataqatigiit,
Siumut og Atassut et 4-kløver, hvor § 21-kommissionen indgår i
koalitionsaftalen:
– Koalitionen vil sikre, at § 21-kommissionen fortsætter og færdiggør sit
arbejde. Dette løfte bliver nu indfriet; men Kuno Fencker kan ikke genkende sit forslag
fra Forårssamlingen 2024.
Fokus på jura
Naalakkersuisut har godkendt kommissoriet for § 21-kommissionen, som netop er
præget af en betydelig fleksibilitet i forhold til den oprindelige debat på
Forårssamlingen 2024.
Nu skal kommissionen ikke længere trykke på § 21-knappen, men på et strengt juridisk
grundlag belyse processen ved en aktivering af § 21 sammen med betingelserne
for folkeafstemning og anvendelsen af forfatningsudkastet.
Kommissionen får af
hensyn til sin fleksibilitet frie hænder til at granske andre opgaver, som det
finder relevant i løbet af det kommende år. Selv om en vurdering af økonomien i
et selvstændigt Grønland ikke er en del af arbejdet, kan kommissionen på eget
initiativ undersøge, hvordan andre kolonimagter og kolonier har skabt
økonomiske relationer efter selvstændighed.
Efter Naleraqs opfattelse lever kommissoriet ikke op til den politiske
intention bag beslutningen fra foråret 2024. I stedet for en kommission, der
reelt skal aktivere § 21, er der skabt en konstruktion, der holder
selvstændighedsprocessen på et kontrolleret, administrativt spor.
– Kommissionen er konstrueret som et forsinkende led, der flytter fokus væk fra
det egentlige formål med § 21. De to millioner kroner burde i stedet bruges på at
opbygge en grønlandsk forhandlingsdelegation, som efter en reel aktivering af §
21 skal føre forhandlinger med den danske regering om Grønlands selvstændighed,
siger Kuno Fencker.