Fiskerikommission: Auktion af kvoter kan være på vej
Fiskerikommissionen skal undersøge, hvordan auktioner kan indarbejdes til i tildelingen af kvoter
I fremtiden kan fiskekvoter blive tildelt ved hjælp af en auktion. De fremgår af kommissoriet til fiskerikommissionen.
- Kommissionen skal fremkomme med forslag til, hvordan mulige auktionsformer ved kvotetildeling kan indarbejdes, hedder det i kommissoriet.
Punktet er ikke uddybet, så det fremgår ikke, hvorvidt der tænkes på bestemte kvoter. Der er heller ikke klart hvilke kriterier, der skal ligge til grund for mulige auktioner. Det må derfor være overladt til kommissionen at definere.
Det står dog klart at punktet om auktioner er kommet ind i kommissoriet efter at Naalakkersuisut i midten af februar mødtes med støttepartiet Demokraatit for at forhandle kommissoriet på plads.
Sermitsiaq.AG er i besiddelse af det udspil, som Naalakkersuisut præsenterede på mødet i Ilulissat. I dette udspil er muligheden for auktioner ikke omtalt.