Fiskeri: Fabriks-drømme realiseret i Kitsissuarsuit

Halibut Greenland´s nye indhandlingsanlæg i Kitsissuarsuit, som blev taget i brug i slutningen af juni, vil sætte gang i det lokale erhvervsliv, mener bygdebestyrelsen og fisker- og fangerforeningen, der ser optimistisk på fremtiden.

- Både bygdebestyrelsen og fisker- og fangerforeningen håber, at den nye indhandlingsanlæg vil danne grundlag for etablering af en ny fiskefabrik i bygden i den nærmeste fremtid, siger Tom Mølgård.
Offentliggjort

Både bygdebestyrelsen og den lokale fisker- og fangerforening i Kitsissuarsuit har i de senest mange år påpeget behovet for etablering af et indhandlingsanlæg i bygden, og bestræbelserne har nu endelig givet pote, efter Halibut Greenland ApS åbnede indhandlingsanlæg i slutningen af juni. Drømmen er realiseret og det vækker glæde og optimisme hos indbyggerne, siger medlem i bygdebestyrelsen og næstformand for fisker- og fangerforeningen, Tom Mølgård.

Starter med hellefisk

Anlægget skal i første omgang kun modtage hellefisk, som vil blive transporteret til Halibut Greenland´s fiskefabrik i Ilulissat, men ifølge selskabets direktør, Erik Siverthsen, vil der være åben for indhandling af stenbidere og stenbiderrogn i april og maj næste år. Der vil også være mulighed for vækst og udvikling for bygdeproduktionen, hvis denne koncept bliver en succes, fastslår direktøren.

Vækker stor glæde og optimisme

Der er gode hellefiskeforekomster i farvandet omkring Kitsissuarsuit, men de lokale fiskere har i mange år været nødsaget til at lande fangsterne i enten i Aasiaat, Akunnaaq, Qasigiannguit og sågar i Qeqertarsuaq på grund af mangel på indhandlingsanlæg i bygden. Men tiderne ændrer sig nu, mener Tom Mølgård.

- Den nye indhandlingsanlæg, som uden tvivl vil sætte gang i det lokale erhvervsliv, vækker stor glæde hos indbyggerne, siger han.

Manglende erhvervsudvikling i Kitsissuarsuit er den primære årsag til, at indbyggertallet er faldet fra omkring 90 helt ned til lidt over 50 indbyggere i løbet af de seneste ti år.

- Der er udsigt til, at erhvervsforholdene bliver bedre i de kommende år, og jeg er sikker på, at indbyggertallet vil stige igen. Det kan vi jo mærke allerede nu, hvor flere familier har valgt at flytte tilbage til bygden, siger Tom Mølgård.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq:

Powered by Labrador CMS