Finanslovsforslag: Millioner til ny erhvervsskole i Ilulissat og skattesystem skal reddes fra sammenbrud

Torsdag formiddag har Naalakkersuisut fremlagt sit finanslovsforslag for 2027, og hvis vi starter med de overordnede tal, så arbejder forslaget med et mindre underskud i de kommende to år, hvorefter der ventes overskud i 2029 og 2030.

Nedenstående tabel giver et overblik over udgifter og indtægter, og hvis man kigger på DA-resultatet, forventes der et minus på 99 mio. kr. i 2027. (Tal med minus foran er indtægter i tabellen)

En stor del af udgifterne i finansloven er fastlagt ved lov, og derfor er det en mindre del af budgettet, som politikerne reelt kan rykke rundt med for at finansiere deres egne forslag.

Blandt de største nyheder i forslaget er, at Naalakkersuisut foreslår at afsætte 20,5 mio. kr. årligt til en erhvervsskole med gymnasiale fag i Ilulissat. 

Naalakkersuisut skriver, at den nye erhvervsskole er en væsentlig prioritering, fordi den kan styrke erhvervskompetencegivende uddannelser, efteruddannelse og lokale uddannelsesveje i en region med betydelig erhvervsaktivitet og -potentiale.

Uddannelseshus i Tasiilaq

Derudover vil Naalakkersuisut også styrke uddannelsesområdet yderligere med et uddannelseshus i Tasiilaq. Der prioriteres 10,8 mio. kr. til etableringen af uddannelseshuset i 2027, hvorefter bevillingen sænkes til 1,8 mio. kr. årligt.

Bevillingen til uddannelseshuset fremgår af nedenstående skema over Naalakkersuisuts reserve til nye initiativer. Her kan også ses en anden af Naalakkersuisuts prioriteringer, som er en styrkelse af handicapområdet. 

En ny handicaplov er på vej, og kommunerne vil gennem bloktilskuddet få flere penge til at overholde den nye lov.

– Formålet er at styrke retssikkerheden, sikre mere ensartet service på tværs af kommuner og give borgere og familier bedre adgang til støtte, skriver Naalakkersuisut i finanslovsforslaget.

Repræsentationer skal styrkes

Naalakkersuisut vil også tilføre 7,8 mio. kr. årligt til udenrigsområdet. Pengene skal styrke udenrigsdepartementet, repræsentationerne i Washington D.C. og Bruxelles samt indsatsen i Arktisk Råd. 

Formålet med den øgede bevilling til udenrigsområdet er at styrke Grønlands evne til at varetage egne interesser i en mere uforudsigelig international situation, skriver Naalakkersuisut.

Blandt nye initiativer fremhæver Naalakkersuisut slutteligt, at man også finder det nødvendigt at investere i et nyt IT-skattesystem. Der afsættes ifølge naalakkersuisut i alt 105 mio. kr. til projektet, som er nødvendigt, fordi Skattestyrelsens nuværende system er forældet. Det risikerer simpelthen af bryde sammen inden for få år, har en ekstern evaluering vist.

Det nye system ventes at kunne tages i drift i 2030.