finanslov 2014

Finansloven vedtaget i 11. time

Fiskeriet skal redde budgettet for 2014

Sådan fordelte stemmerne sig, da sent fredag aften stemte om finansloven 2014 Inatsisartut
Offentliggjort

Finansloven 2014 blev vedtaget med hiv og sving sent fredag aften, hvor der var debat og uenigheder om, hvordan man får landskassens udgifter og indtægter for det kommende år til at hænge sammen. Ikke uventet stod koalitionen og oppositionen langt fra hinanden.

Loven blev vedtaget med et overskud på 20 millioner kroner. Et overskud fiskeriet skal generere i form af afgifter til landskassen. Desuden skal en andel af selvstyrets aktier i Grønlandsbanken også bidrage til et overskud på budgettet for 2014 ved et salg. Selvstyrets aktiepost i Grønlandsbanken er på 13,7 procent og har siden 2005 givet et udbytte på 62,9 millioner kroner til landskassen.

Til gengæld skal der spares på byggeriet, ICC og kulturen, mens de dårligst stillede familier tilgodeses med et ekstra børnetilskud.

Finansloven skulle efter loven vedtages fredag - og det skete i 11. time, hvor den blev sendt til afstemning ved 23-tiden fredag aften. 16 stemte for, mens 11 stemte imod. IA og Demokraterne stemte imod.

Hvad mener du om resultatet?

Powered by Labrador CMS