Femårig døde som følge af vådeskud

Politiet konkluderer, at der var tale om et tragisk uheld, da en femårig dreng mistede livet mandag.

Grønlands Politi udsendte natten til tirsdag en kortfattet meddelelse, om at en dreng var omkommet i Paamiut mandag eftermiddag.

Tirsdag eftermiddag er der nyt i sagen. Politiet konkluderer nu, at drengen døde som følge af et uheld.

- Efterforskningen har foreløbig vist, at der er tale en tragisk hændelse i en familie i Paamiut, hvor den femårige dreng er afgået ved døden som følge af et vådeskud, skriver politiet.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen, skriver de.

Powered by Labrador CMS