Fem smittetilfælde fundet - ny smitte i Aasiaat

Fire af de nye smittede er fundet i Qeqqata og en i Qeqertalik.

Offentliggjort

Dagens smittetal fra Landslægeembedet viser, at der er fundet fem tilfælde af smitte med coronavirus det seneste døgn.

Ifølge landslægen Henrik L. Hansen er der tale om en ny smittet i Aasiaat, og smitten er kommet fra en helt ukendt smittekæde.

De fire smittede i Qeqqata er alle fundet i Sisimiut, og alle er en del af kendte smittekæder.

Dermed holder antallet af nye smittede sig i den lave ende af, hvad der ellers har været set de seneste uger.

Nedenstående graf, viser det daglige antal nye tilfælde siden 10. august til og med i går onsdag:

Powered by Labrador CMS