Færøsk bryggeri i uheldig sag
Dansk firma, som producerer og leverer øl for Föroya Bjór, har set sig nødsaget til at tilbagekalde en bestemt øl
Der er måske glasskår i Green Islands Stout øl. Derfor kaldes øllen nu tilbage.
Det er One Pint A/S, som er Föroya Bjórs danske samarbejdspartner, som tilbagekalder et parti af den færøske øl Green Islands Stout. Det sker, da der er risiko for glasskår i produktet. Det oplyser Fødevarestyrelsen i Danmark.
Risiko for mundskader
Glasskårene kan forsage skader i mundhule, svælg og mave/tarm-regionen, advarer Fødevarestyrelsen.
Styrelsen beder forbrugere kassere øllene, hvis man har købt dem. Alternativt kan man også levere dem tilbage til butikken, hvor man har købt dem, skriver de i en pressemeddelelse.
Green Islands Stout fra Foröya Bjór er en mørk øl med et strejf af kaffe, lakrids og chokolade, der giver en både sød og bitter smag. Den færøske øl sælges hovedsageligt i særlige vinhandlere, men også blomsterhandlere, enkelte dagligvarebutikker såsom Kvickly og Super Brugsen samt enkelte kroer har øllet i deres sortiment.
Fakta om Föroya Bjór:
Föroya Bjór er et færøsk familiebryggeri fra 1888 grundlagt af Símun í Vági. Bryggeriet ligger i Klaskvík og var i en treårig periode landets eneste bryggeri. Vædderen har siden bryggeriets begyndelse været Föroya Bjórs logo og er et symbol på den dybe færøske forankring. Föroya Bjór producerer ved siden af øl også sodavand