Færøerne: Historisk høj makrelkvote efter sammenbrud i forhandlinger

De samlede kvoter for makrelfiskeriet er 42 procent højere end det, som den internationale fiskeriorganisation ICES vurderer som bæredygtigt.

Summen af landenes kvoter er 1,2 millioner ton, efter at de har tildelt sig sine egne kvoter, fordi Storbritannien, EU, Færøerne, Norge, Grønland, Island og Rusland ikke kan nå til enighed om en fordeling af bestanden.

Færøerne har tildelt sig en kvote på 167.000 ton, og det den højeste kvote, Færøerne har haft.

- Det er en meget stor andel, som skal fiskes. Men vi forventer at det vil færøske skibe kunne klare, siger landsstyremanden for fiskeri, Jacob Vestergaard (Folkeflokken) til Kringvarp Føroya.

UK er blevet selvstændig kyststat

Færøerne, Norge og EU har i flere år haft en aftale om makrelkvoter, men efter Brexit – Storbritanniens udtræden af EU - har det været svært at nå til enighed.

Kringvarp Føroya oplyser, at EU og Storbritannien ville have omkring 50 procent af den samlede kvote. Det fik Norge til at tildele sig 35 procent af kvoten.

- Vi kan ikke sidde på sidelinjen og se på, når de andre lande tildeler sig kvoter. Vi må følge med for at holde det niveau, som Færøerne har opnået de senere år. Forhåbentligt kan vi nå til enighed, siger Jacob Vestergaard.

Faldende bestand siden 2014

I december sidste år blev kyststaterne ellers enige om, at den totale fangst skulle være 852.284 ton. Andelen Færøerne tildeler sig i år, ville svare til 19,6 procent af 852.284 ton.

Den færøske havbiolog, Jan Arge Jacobsen, er bekymret for udviklingen.

- Bestanden har været nedadgående siden 2014. Dette er et slag oven i hovedet, at der bliver fisket mere, end hvad vi anbefaler, siger Jan Arge Jacobsen.

Bestanden er dog ikke i fare i år, fordi den gydemodne del af bestanden er stor.

- Hvis det fortsætter i flere år, at man fisker 40 procenter over det anbefalede, så kan det ende galt, siger Jan Arge Jacobsen.