DØGNRAPPORT

Færdselsuheld i Qaqortoq - mistanke om spritkørsel

Mandag fik politiet melding om et færdselsuheld.

Offentliggjort

Mandag morgen kl. 06.50 fik politiet anmeldelse om et færdselsuheld med personskade i Qaqortoq, fortæller vagtchef Aputsiaq Hansen.

Politiet blev sendt til stedet, og køretøjets fører og en passager blev med ambulance kørt til sygehuset til behandling for deres skader.

Der var tale om et solouheld uden andre involverede køretøjer, og desuden viste politiets undersøgelser, at føreren var spirituspåvirket, og vedkommende havde heller intet kørekort.

Udover sagen om færdselsuheldet har politiet det seneste døgn arbejdet med en rælle anmeldelser vedrørende gadeuorden, berusere, voldsepisoder, selvmordstrusler samt uro i hjemmet  og indbrud, fortæller vagtchefen.

- De fleste af disse sager har været alkoholrelaterede, siger Aputsiaq Hansen.

Powered by Labrador CMS