Få coronasmittede har spredt virus med deres adfærd
Ifølge professor Jens Lundgren kan superspredning af coronavirus kobles sammen med den smittedes adfærd.
En stor del af coronasmitten bliver spredt af et lille antal personer, de såkaldte "superspredere", samt ved et lille antal begivenheder.
Det indikerer ny forskning fra Niels Bohr Institutet og Roskilde Universitet, skriver Politiken mandag.
Ifølge Jens Lundgren, professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet, kan de danske tilfælde med superspredning kobles sammen med de smittedes adfærd.
Med andre ord tyder det ikke på, at nogen skulle være særligt biologisk disponeret til at sprede mere virus end andre.
- Alle beskrevne tilfælde er forklaret ved det, som vi på godt dansk vil kalde ”uhensigtsmæssig adfærd”, med den forståelse vi i dag har for smitteveje, siger Jens Lundgren.
Han uddyber, at når en person er blevet smittet med corona, er der meget virus i svælget.
Hvis denne person eksempelvis deler drinks eller synger tæt på andre, er der ekstrem høj sandsynlighed for at smitte dem, man er i kontakt med.
Som eksempel peger Jens Lundgren på et sangkor, hvor et medlem ud af 70 var smittet med virusset.
Efter halvanden times sang havde den ene person smittet 85 procent af de andre kormedlemmer.
- Problemet er reproduktionsraten, som typisk ligger på 2,5 til 3, hvis man ikke er agtpågivende.
- Den stiger lige pludselig, så hver smittet i stedet for at smitte 2 til 3 i gennemsnit kan nå at smitte 50 til 100 i løbet af en time, siger Jens Lundgren.
Det betyder, at når superspredningen forhindres, vil der opstå et færre antal smittekæder.
- Derfor er det et ekstremt effektivt våben, at vi undgår det eller reducere risikoen for, at det sker, siger Jens Lundgren.
Han uddyber, at superspredning ikke er unikt for coronavirusset, men derimod en kendt problemstilling fra virusser som sars og hiv.