En tid for eftertanke og nye begyndelser

JULEN NÆRMER sig.

Og ligesom i de ældre julenumre fra Atuagagdliutit eller Grønlandsposten i 1940’erne, hvor redaktionen skrev om den stille forventning og de lyse håb midt i mørket, mærker vi også i år behovet for at standse op og lade julefreden sænke sig over landet.Dengang var ordene enkle, men hjertelige: en varm hilsen, en fortælling fra hverdagen og en påmindelse om fællesskab i vinterens stille tid.

I DAG – otte årtier senere – holder vi stadig fast i den tradition: at julen er et holdepunkt. Et øjeblik, hvor vi sender en hilsen til hinanden og minder os om, at selv de små lys betyder noget i mørket. 

MEN DETTE år er også særligt. For første gang siden de første trykte julenumre fandt vej ud til læserne, skriver vi nu den sidste selvstændige fysiske juleavis fra AG. Det er en mærkelig tanke. Tiderne ændrer sig, og vi følger med. Vi bevæger os ind i en mere digital fremtid, hvor fortællingerne lever på nye måder, og hvor læserne møder os på skærme frem for avissider. Og fra det nye år, hvor de fysiske udgaver af AG og Sermitsiaq lægges sammen, vil juleavisen næste december sandsynligvis være en fælles Sermitsiaq/AG-juleavis.

DET ER ikke et farvel til traditionen – kun til formen. For julens ord og historier skal fortsat leve. Vi vil stadig fortælle, samle og dele. Men vi gør det nu i et medie, der giver nye muligheder.

OG MIDT i forandringen vil vi gerne sige: Tak.

Tak for alle årene hvor AG’s juleavis fandt vej til jeres køkkenborde, kaffestuer og juleaftensro. Tak fordi I har læst, delt, gemt og brugt avisen som en del af jeres december. Lad os møde den nye tid med samme ånd, som drev de første julehilsner helt tilbage til 1940’erne: varme, fællesskab og håbet om lysere dage. 

GLÆDELIG JUL og på gensyn i det nye år.