Elever i Folketinget: Særligt politi skal beskytte Grønlands natur

Natuk Jensen Lyberth og Angutinnguaq Berthelsen fra USK i Nuuk deltager ungdomsparlamentet på Christiansborg

Offentliggjort

Natuk Jensen Lyberth og Angutinnguaq Berthelsen fra USK i Nuuk deltager i dag sammen med 179 unge i ungdomsparlamentet det danske folketing.

Ligesom når det gælder de voksne, så er der kun to medlemmer fra Grønland, der sidder i salen.

- Det er spændende at være med til, siger de begge overensstemmende.

- Det er også lidt skræmmende, for vi er jo de eneste fra Grønland. Det er som om alle lægger mærke til os og kigger på os, tilføjer Natuk.

- Jeg opfatter ikke rigtigt, at de kigger. Jeg er mere optaget af, det vi skal lave, replicerer Angutinnguaq.

- Det skulle jeg måske også gøre, griner Natuk.

Netop det store fokus på Grønland er også baggrunden for det forslag. som de to har taget med til dagens forhandling. Sammen med deres klassekammerater i 10. klasse på USK har de udarbejdet. De ønsker, at der skal indføres et naturpoliti i Grønland.

- Med Donald Trumps forsøg på at købe Grønland, er der kommet en stigende interesse for landet, forklarer Natuk Jensen Lyberth.

- Det betyder også, at der er et større behov for at beskytte vores dyr og natur mod, at nogen kunne finde på at stjæle disse ressourcer.

Forslaget er blevet behandlet i de unges klima- og miljøudvalg, som de to er medlem af. I løbet af eftermiddagen kan det så blive behandlet af ungdomsparlamentet i folketingssalen.

Powered by Labrador CMS