Ekspert om amerikansk delegation: De kan ikke påvirke Trump
Ingen af de kongresmedlemmer, der netop nu besøger Folketinget, er tætte med Donald Trump. De har derfor kun begrænset evne til at påvirke ham, siger forsker, der heller ikke vurderer, at nyt lovforslag i kongressen om at stække præsidentens magt, vil få betydning for situationen. – Trump gør hvad han vil.
De 11 amerikanske senatorer og medlemmer af Kongressen er alle "venner" af Danmark og Grønland. De har derfor ikke meget indflydelse på Donald Trump, der gør som han vil, siger forsker fra DIIS, Rasmus Sinding Søndergaard.Foto: Thomas Traasdahl
De 11 amerikanske senatorer og medlemmer af Kongressen, der netop nu er på besøg i Danmark, er alle "venner" af Danmark og Grønland. De forstår og er enige i den dansk-grønlandske position, så på den måde taler vi til de omvendte, hvilket ikke har den store betydning i den aktuelle konflikt, men som dog kan give deres stemmer mere volumen i debatten.
Sådan lyder vurderingen fra Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved DIIS i USA’s udenrigspolitik.
De 11 amerikanske senatorer og medlemmer af Kongressen, der netop nu er på besøg i Danmark, er alle "venner" af Danmark og Grønland. De forstår og er enige i den dansk-grønlandske position, så på den måde taler vi til de omvendte, hvilket ikke har den store betydning i den aktuelle konflikt, men som dog kan give deres stemmer mere volumen i debatten.
Annonce
Sådan lyder vurderingen fra Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved DIIS i USA’s udenrigspolitik.
Støtte til Kongeriget
Fredag mødtes medlemmer af Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske
Udvalg med delegationen af amerikanske senatorer og
kongresmedlemmer for at drøfte den aktuelle krise mellem Grønland, Danmark og
USA på baggrund af Trumps udmeldinger om at overtage Grønland.
I udmeldinger fra delegationens leder – den demokratiske
senator Chris Coons - handlede møderne om at "vise støtte til Kongeriget
Danmark og diskutere hvordan man kan ”uddybe partnerskaber i overensstemmelse
med fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse.”
Udover Chris Coon, der repræsenterer Delaware, deltog de demokratiske senatorer
Jeanne Shaheen fra New Hampshire, Dick Durbin fra Illinois, Peter Welch fra
Vermont samt de republikanske senatorer Thom Tillis, der repræsenterer North Carolina
og Lisa Murkowski, der repræsenterer Alaska. Endelig deltog de demokratiske kongresmedlemmer
Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs, Sarah McBride, og Steny Hoyer.
– Den specifikke gruppes politiske budskab er at vise, at
der i Kongressen er stemmer i begge partier, der tager afstand fra Donald
Trumps aggression over for Grønland. Og at der er politikere, der respekterer
Grønlands suverænitet, og som ønsker at styrke båndene mellem Rigsfællesskabet
og USA, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Begrænset men ikke ubetydelig magt
Spørgsmålet er, hvor meget magt de pågældende politikere har
i forhold til at forsøge at ændre præsidentens agenda:
– Deres magt er ikke ubetydelig, da de jo qua deres positioner i USA har
en platform til at tale til den amerikanske befolkning via medierne og på den måde kan påvirke den offentlige opinion.
- Men man må også sige, at selvom både demokraterne og republikanerne er repræsenteret i delegationen, så er der ingen af dem, der er
tætte med Donald Trump eller er MAGA-støtte, så de har kun en begrænset evne til at påvirke
Trump og hans administrationen.
Lovforslag i Kongressen
Det mest fremtrædende medlem af delegationen i relation til
Grønland er senator i Alaska Lisa Murkowski, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard:
– Hun interesserer sig helt reelt for Grønland og
Arktis, og det har hun gjort igennem mange år. Hun er formentlig også den
politiker i den amerikanske kongres, der har bedst forståelse for, hvad der
foregår i Arktis.
Lisa Murkowski betegnes af Rasmus Sinding Søndergaard som en moderat republikaner, der er så langt væk fra Donald Trump, som man overhovedet kan være i det republikanske parti.
– Hun har ofte kritiseret Trump og var
en af de få, der stemte for, at han skulle for en rigsret for stormløbet på Kongressen. Det betyder
selvfølgelig, at hun har nul muligheder for at påvirke Trump.
- Men hun er jo
senator, og hun er blandt andet medunderskriver på et lovforslag, der netop
er fremsat i Kongressen, der basalt set handler om at forhindre præsidenten i at
kunne annektere eller invadere ethvert NATO-territorie. Så der har hun
selvfølgelig noget magt. Men i forlængelse heraf må jeg også sige, at en sådant lovforslag formentlig ikke vil begrænse Trump.
Senator i Alaska Lisa Murkowski var en del af delegationen, der fredag talte med medlemmer af Folketinget og Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Ifølge ekspert er hun dog så lagt væk fra Donald Trump som man overhovedet kan være i det republikanske parti.Foto: Scanpix/Ida Marie Odgaard
Den amerikanske forfatning siger, at når det kommer til krigsførelse, så er det
kun Kongressen der kan erklære krig, og det er også kun Kongressen, der kan
sikre finansieringen til krigsførelsen.
– Ifølge forfatningen så skal præsidenten udelukkende udøve som leder af
de væbnede styrker. Men i praksis har vi set - ikke bare under Trump - men under flere præsidenter i
nyere tid, at de ser stort på formuleringen i forfatningen.
Økonomi kan måske stoppe Trump
Det der dog ifølge Rasmus Sinding Søndergaard måske kan stoppe
Trump er, at han efter en eventuel invasion af Grønland skal have sikret finansiering til
krigsførelse eller til køb af Grønland, og det kan kongressen modsætte sig. Derudover vil han også skulle
have to tredjedeles opbakning til en ny traktat for eksempel mellem Grønland og
USA.
– Så efter et potentielt rædselsscenarie hvor Trump har gjort brug af militær magt
i Grønland, har Kongressen mere magt. Der vil han få det svært. Men lovforslaget er i sig selv ikke nok til at stoppe ham, siger Rasmus Sinding Søndergaard, der også vurderer at midvejsvalget til november kan ændre ved præsidentens flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, hvilket i sidste også kan gøre det sværere for præsidenten at gennemføre sine planer.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.