Ekspert om amerikansk delegation: De kan ikke påvirke Trump 

De 11 amerikanske senatorer og medlemmer af Kongressen, der netop nu er på besøg i Danmark, er alle "venner" af Danmark og Grønland. De forstår og er enige i den dansk-grønlandske position, så på den måde taler vi til de omvendte, hvilket ikke har den store betydning i den aktuelle konflikt, men som dog kan give deres stemmer mere volumen i debatten. 

Sådan lyder vurderingen fra Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker ved DIIS i USA’s udenrigspolitik. 

Støtte til Kongeriget 

Fredag mødtes medlemmer af Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg  med delegationen af amerikanske senatorer og kongresmedlemmer for at drøfte den aktuelle krise mellem Grønland, Danmark og USA på baggrund af Trumps udmeldinger om at overtage Grønland.

I udmeldinger fra delegationens leder – den demokratiske senator Chris Coons -  handlede møderne om at "vise støtte til Kongeriget Danmark og diskutere hvordan man kan ”uddybe partnerskaber i overensstemmelse med fælles principper for suverænitet og selvbestemmelse.” 

Udover Chris Coon, der repræsenterer Delaware, deltog de demokratiske senatorer Jeanne Shaheen fra New Hampshire, Dick Durbin fra Illinois, Peter Welch fra Vermont samt de republikanske senatorer Thom Tillis, der repræsenterer North Carolina og Lisa Murkowski, der repræsenterer Alaska. Endelig deltog de demokratiske kongresmedlemmer Gregory Meeks, Madeleine Dean, Sara Jacobs, Sarah McBride, og Steny Hoyer.

– Den specifikke gruppes politiske budskab er at vise, at der i Kongressen er stemmer i begge partier, der tager afstand fra Donald Trumps aggression over for Grønland. Og at der er politikere, der respekterer Grønlands suverænitet, og som ønsker at styrke båndene mellem Rigsfællesskabet og USA, siger Rasmus Sinding Søndergaard. 

Begrænset men ikke ubetydelig magt

Spørgsmålet er, hvor meget magt de pågældende politikere har i forhold til at forsøge at ændre præsidentens agenda:

 – Deres magt er ikke ubetydelig, da de jo qua deres positioner i USA har en platform til at tale til den amerikanske befolkning via medierne og på den måde kan påvirke den offentlige opinion. 

- Men man må også sige, at selvom både demokraterne og republikanerne er repræsenteret i delegationen, så er der ingen af dem, der er tætte med Donald Trump eller er MAGA-støtte, så de har kun en begrænset evne til at påvirke Trump og hans administrationen. 

Lovforslag i Kongressen

Det mest fremtrædende medlem af delegationen i relation til Grønland er senator i Alaska Lisa Murkowski, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard: 

– Hun interesserer sig helt reelt for Grønland og Arktis, og det har hun gjort igennem mange år. Hun er formentlig også den politiker i den amerikanske kongres, der har bedst forståelse for, hvad der foregår i Arktis. 

Lisa Murkowski betegnes af Rasmus Sinding Søndergaard som en moderat republikaner, der er så langt væk fra Donald Trump, som man overhovedet kan være i det republikanske parti.  

– Hun har ofte kritiseret Trump og var en af de få, der stemte for, at han skulle for en rigsret for stormløbet på Kongressen. Det betyder selvfølgelig, at hun har nul muligheder for at påvirke Trump. 

- Men hun er jo senator, og hun er blandt andet medunderskriver på et lovforslag, der netop er fremsat i Kongressen, der basalt set handler om at forhindre præsidenten i at kunne annektere eller invadere ethvert NATO-territorie. Så der har hun selvfølgelig noget magt. Men i forlængelse heraf må jeg også sige, at en sådant lovforslag formentlig ikke vil begrænse Trump.  

Den amerikanske forfatning siger, at når det kommer til krigsførelse, så er det kun Kongressen der kan erklære krig, og det er også kun Kongressen, der kan sikre finansieringen til krigsførelsen. 

– Ifølge forfatningen så skal præsidenten udelukkende udøve som leder af de væbnede styrker. Men i praksis har vi set - ikke bare under Trump - men under flere præsidenter i nyere tid, at de ser stort på formuleringen i forfatningen.

Økonomi kan måske stoppe Trump

Det der dog ifølge Rasmus Sinding Søndergaard måske kan stoppe Trump er, at han efter en eventuel invasion af Grønland skal have sikret finansiering til krigsførelse eller til køb af Grønland, og det kan kongressen modsætte sig. Derudover vil han også skulle have to tredjedeles opbakning til en ny traktat for eksempel mellem Grønland og USA.

– Så efter et potentielt rædselsscenarie hvor Trump har gjort brug af militær magt i Grønland, har Kongressen mere magt. Der vil han få det svært. Men lovforslaget er i sig selv ikke nok til at stoppe ham, siger Rasmus Sinding Søndergaard, der også vurderer at midvejsvalget til november kan ændre ved præsidentens flertal i både Senatet og Repræsentanternes Hus, hvilket i sidste også kan gøre det sværere for præsidenten at gennemføre sine planer.