Efterretningstjeneste: Arktis er blevet vigtigere for Rusland

På trods af krigen i Ukraine, hvor Rusland har lidt betydelige tab, er landets ambitioner i Arktis ikke rykket en millimeter men tværtimod styrket.

Det skyldes, at Arktis er blevet vigtigere for Rusland både sikkerhedspolitisk, militært og økonomisk – på grund af den i russiske øjne øgede trussel og det generelle økonomiske pres på Rusland.

Det konkluderer Forsvarets Efterretningstjeneste i en analyse.

Tjenesten forklarer, at Rusland har to overordnede mål i Arktis. For det første at beskytte sig mod den trussel, som efter russisk opfattelse kommer nordfra fra USA og NATO. Det andet er at udnytte naturressourcer og øvrige økonomiske potentialer i Arktis.

Sikkerhedspolitisk klima bliver mere ustabilt

Efterretningstjenesten vurderer, at Rusland vil foretrække at holde konflikter med Vesten ude af Arktis, men det er muligt, at Rusland ændrer kurs i en mere konfrontatorisk retning.

- Det sikkerhedspolitiske klima i regionen bliver mere ustabilt på grund af en generelt øget militær aktivitet fra Rusland og Vesten, og fordi der efter russisk opfattelse er en stigende trussel fra USA og NATO, skriver efterretningstjenesten.

Tjenesten vurderer, at hvis Rusland skærper sin kurs over for de øvrige arktiske lande, vil risikoen for russiske påvirkningsoperationer rettet mod Kongeriget Danmark i Arktis også stige:

- Rusland kan forsøge at så splid mellem Danmark, Færøerne og Grønland og udnytte uenigheder mellem de vestlige arktiske lande for at fremme sin agenda i Arktis. Rusland kan eksempelvis udbrede en fortælling om, at Vesten militariserer Arktis og skader miljøet og de oprindelige folkeslag i regionen ved ikke at samarbejde med Rusland, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste.

Militærkapacitet uberørt af krigen

Efterretningstjenesten skriver også, at Rusland står stærkt militært i Arktis og at det stort set ikke er ændret som følge af krigen i Ukraine:

- Eksempelvis gennemfører Rusland stadig patruljesejladser med ballistiske missilubåde og orlogsskibe og patruljeflyvninger med strategiske bombefly. Krigen har dog medført, at Rusland er udfordret af tiltagende mangel på kvalificeret personel.

Blandt de russiske kapaciteter er MiG-31K, som er den nyeste variant af MiG-31-kampflyet, der kan affyre det hypersoniske Kinzhal-missil.

- Kampflyet vil med dette missil fra luftbaser i russisk Arktis med kort varsel kunne angribe vestlige flådegrupper i store dele af Det Arktiske Ocean og Nordatlanten samt mål i Grønland, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste.

Læs hele analysen her: Udsyn