Efterlysning i Sisimiut: Ung mand efterlyses i forbindelse med grov overfald

Grønlands Politi efterlyser en 19-årig mand i Sisimiut.

Grønlands politi melder om travhed. Stort set alle sager politiet har måttet rykke ud til drejer sig om alkoholrelaterede hændelser. I Sisimiut er der sket et groft overfald, hvorfor politiet efterlyser den 19-årige mand.
Offentliggjort

Julefreden har desværre ikke sænket sig overalt i landet. Det fortæller vagtchef i Grønlands Politi, Bjørn Bjerregaard overfor Sermitsiaq.AG.

Bjørn Bjerregaard fortæller nemlig at Grønlands Politi har haft en travl nat, der stort set i alle henseender drejer sig om alkoholrelaterede hændelser.

Det gælder også for Sisimiuts vedkommende.

I Sisimiut efterlyser Grønlands Politi den 19-årige mand for et voldeligt overfald, der er blevet begået den 23. december 2023 ca. klokken 03:15 udenfor værtshuset Starlight.

Han beskrives som:

Mand, 175 cm høj, sort hår, almindelige af bygning, grønlandsk af udseende. Beklædning ukendt.

Den efterlyste kan være farlig, så hvis man ser ham eller har oplysninger om, hvor han opholder sig, skal man ringe til politiet på tlf. 701448.

Powered by Labrador CMS