Efterlyser vidner til indbrud i restaurant

Natten til fredag har der været indbrud i et spisested i Nuuk-bydelen Qinngorput samt i kulturhuset Katuaq.

Offentliggjort

Politiet har gennem natten modtaget to anmeldelser om indbrud i Nuuk. Vidner efterlyses i begge sager.

Første anmeldelse indløb 03.20 fra spisestedet Sunset Boulevard i Qinngorput, hvor tyve var brudt ind i forretningen, fortæller vagtchef Preben Kleist til Sermitsiaq.AG.

Kort tid efter kl. 03.45 kom der anmeldelse om indbrud eller forsøg på indbrud i Kulturhuset Katuaq i centrum af Nuuk.

Anden gang i denne uge

Der er ingen anholdte, og politiet har endnu ikke modtaget oplysninger om, hvad eller hvor meget der er stjålet.

- Hvis der er vidner, må de gerne kontakte politiet, siger Preben Kleist. Politiet kan kontaktes på 70 14 48.

Det er anden gang denne uge, at politiet melder om indbrud i Nuuk. Natten til onsdag rykkede politiet således ud til tre forretninger i Nuuk, der alle havde haft ubudne gæster.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS