Efter kritik af fødestedslukning: - Vi har ikke hurtige løsninger

Det er vigtigt at sikre de sproglige og faglige kompetencer ved ansættelse af sundhedspersonale fra andre lande. Der er således ingen hurtige løsninger i forhold til lukningen af fødestedet i Qaqortoq, lyder det fra naalakkersuisoq for sundhed.

Offentliggjort

I begyndelsen af denne uge lukkede Qaqortoq Sygehus som fødested. Gravide kvinder skal nu i stedet til Nuuk.

Lukningen skyldes mangel på kirurgisk beredskab i byen, og lukningen har vakt hårdt kritik fra Demokraatits sundhedsordfører, Anna Wangenheim, der mener, at Naalakkersuisut straks må ændre strategi med henblik på at få gang i ansættelsen af sundhedspersonale uden for Norden.

Men Naalakkersuisut her ingen hurtige løsninger på personalemanglen. Der kræves nemlig en grundig oplæring. lyder argumentet fra naalakkersuisoq for sundhed i et svar på kritikken:

Sproglige og faglige færdigheder skal sikres

- Sundhedsvæsenet arbejder hårdt på at rekruttere det nødvendige personale, men det er ikke muligt, at de bare direkte kan varetage opgaver i Sundhedsvæsenet. Vi ved fra eksempel Island, at de har introduktionsforløb på op til 2 år, når der ansættes sundhedspersonale fra andre lande.

- Det handler både om at sikre de sproglige færdigheder og faglige kompetencer. Derudover er der en række kendte barrierer i form af bolig, skole- og dagtilbud til børn og jobmuligheder til ægtefæller, lyder det fra Mimi Karlsen (IA), naalakkersuisoq for sundhed, i et skriftlig svar på kritikken fra Anna Wangenheim.

Ifølge sundhedsordføreren har strategien med at tiltrække sundhedspersonale fra Danmark spillet fallit, fordi der også er stor kamp om netop den arbejdskraft i Danmark.

Vil fødesteder genåbne?

Mimi Karlsen siger, at Naalakkersuisut er opmærksom på, at der er muligheder for at rekruttere fra lande, hvor man normalt ikke rekruttere fra, men at de sundhedsfaglige opgaver også skal udføres forsvarligt.

Udover Qaqortoq lukkede Aasiaat også som fødested tilbage i 2019.

Spørgsmål: Er det overhovedet realistisk at få fødestederne op at køre igen?

Undersøgelse igangsat

- Det er vores forventning og ambition, at fødestederne skal fortsætte. Og der er ikke truffet en politisk beslutning om at lukke fødestederne permanent her i landet, lyder svaret fra Mimi Karlsen.

Ifølge naalakkersuisoq er der sat gang i undersøgelse af fødselsbetjeningen i hele landet, som ventes færdig i begyndelsen af næste år. Undersøgelsen skal blandt andet præsentere en række fremtidige scenarier for fødselsbetjeningen.

Powered by Labrador CMS