Efter krisemøder: Kim fortsætter

Trods fortsat uenighed i Siumut fortsætter Kim Kielsen som formand for partiet og for Naalakkersuisut. Der bliver ikke valg.

Offentliggjort

Det ser ud til at Siumut-formand Kim Kielsen endnu engang har reddet stormen af – ind til videre i det mindste.

Efter en hel dag med hektisk mødeaktivtet kunne Kim Kielsen meddeles, at han ikke trækker sig som formand for Siumut.

Han fortsætter ligeledes som formand for Naalakkersuisut, og dermed afviser han også at udskrive nyvalg.

Samtidigt erkender han dog, at der fortsat er uenighed i Siumuts gruppe i Inatsisartut. Sent i aftes valgte seks medlemmer af gruppen samt naalakkersuisoq Erik Jensen at offentliggøre et brev, hvor de erklærer, at de har mistet tilliden til Kim Kielsen. De opfordrede ham til at gå af.

En opfordring som Kim Kielsen altså ikke har fulgt.

Allerede i morges startede krisemøderne i Siumut med et møde i partiets daglige ledelse.

Herefter var det partiets hovedbestyrelse, der holdt møde.

Klokken 11.45 begyndte så et fælles møde mellem hovedbestyrelsen og partiets gruppe i Inatsisartut.

Kort før klokken 15 var det så igen hovedbestyrelsen der mødtes, og omkring en halv time senere kunne Kim Kielsen så meddele, at han fortsat er formand for partiet.

Powered by Labrador CMS