Efter 'Afrika på is'-bemærkning: Donation til LGBT+ i Grønland
Det danske LGBT+ velgørenhedsprojekt ’Regnbuekravlenisser af Sebastian Soelberg’ har i år valgt at den årlige donation fra salget af regnbuekravlenisser skal gå til den grønlandske forening Greenland+.
ArkivfotoLeiff Josefsen
Nukappiaaluk HansenNukappiaalukHansen
Offentliggjort
Der venter donation til den grønlandske forening Greenland+ fra et dansk velgørenhedsprojekt, der sælger juledekorationerne 'Regnbuekravlenisser'.
Annonce
Efter statsministerkandidaten Søren Pape Poulsen (Kons.) har omtalt Grønland som 'Afrika på is' har det danske LGBT+ velgørenhedsprojekt ’Regnbuekravlenisser af Sebastian Soelberg’ valgt, at den årlige donation fra salget af regnbuekravlenisser i år skal gå til den grønlandske forening Greenland+.
- I år støtter vi vores søskendefolk mod nord. Der er helt unikke udfordringer for LGBT+ personer i Grønland, som kun kan løses lokalt – og Greenland+ er allerede i gang. Men når både lovgivning og accept halter bagefter, er det en større opgave at løse. Derfor går minimum 50 procent af salget af regnbuekravlenisserne i år til Greenland+ og deres store arbejde med at sikre bedre vilkår, lovmæssig beskyttelse og større accept af LGBT+ i Grønland, siger Sebastian Soelberg i en pressemeddelelse.
En af juledekorationerne ser således udRegnbuekravlenisser af Sebastian Soelberg/Prideposters.com
Regnbuehus
Den grønlandske forening 'Greenland+' er taknemmelige for donationen.
- Pengene vil gøre en reel forskel for alle grønlandske LGBT+ mennesker. Blandt andet vil det hjælpe med at finansiere vores drøm om Grønlands første regnbuehus som vil sikre, at der er et sted LGBT+ mennesker kan føle sig sikre, siger hovedbestyrelsesmedlem i foreningen, Sofus Fenger Hove.
Hormonbehandling eller operation
Han siger, at foreningen kæmper for, at trans-mennesker i Grønland får muligheder for hormonbehandling eller operation, som endnu ikke er en mulighed.
- Det på trods af, at sådanne tiltag kan redde trans-menneskers liv, hvilket specielt er et problem i vores land, hvor vi har verdens højeste selvmordsrate. Og på trods af, at vi er en moderne velfærdsstat, siger Sofus Fenger Hove, og fortsætter:
- Volden mod LGBT+ mennesker i Grønland er udbredt, og der er ingen ekstra beskyttelse for LGBT+ mennesker i form af en lov imod hadforbrydelser. Det presser vi vores Selvstyre for at arbejde for at få indført.