Drømme gør det ikke alene
Iværksætteren Sara Heilmann, der i 15 år har hjulpet andre foretagsomme ildsjæle med at virkeliggøre ideer, er netop gået på pension. Den mangeårige rådgiver er ikke i tvivl om grundformlen bag en iværksætter-succes: drivkraft.
Igennem de sidste 15 år har flere virksomheder og enmandsvirksomheder set dagens lys i tæt samarbejde med iværksætterrådgiveren Sara Heilmann, som selv i 1987 startede en succesfuld systue i Maniitsoq, som hun drev i 17 år. Det skriver avisen AG.
- Jeg har knoklet, da jeg var selvstændig. Vi skulle jo levere varerne til vores kunder. Som eksempelvis inden årets sidste skib sejlede mod nord, da vi ellers ville risikere at miste vore kunder, hvis vi ikke leverede varen til tiden, fortæller Sara Heilmann, der vil nyde sin nye seniortilværelse i Nuuk med base i sit halvdobbelthus i Myggedalen.
Og netop drivkraft er ifølge Sara Heilmann hemmeligheden bag en succesfuld opstart på en virksomhed.
- Den er nemlig brændstoffet for iværksætteren. Og når iværksætteren har viljekraften, vil vedkommende med entusiasme undersøge markedet for sit kommende produkt og søge råd, siger hun.
- Jeg syede blandt andet kitler til Royal Greenlands fiskefabrikker. Men mine priser på arbejdstøjet kunne til sidst ikke længere konkurrere mod de ukrainske priser, fortæller Sara Heilmann, som beskæftigede otte syersker i sin systue.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: