Biltyve?

Dristige smugkiggere sætter spor i sneen

Nuuks borgere advarer hinanden om mulige tyve, der kigger ind i deres biler

På fotos kan man følge gerningsmændenes spor rundt om bilerne i den nyfaldne sne.
Offentliggjort

Der er tydelige tegn på, at ukendte gerningsmænd lister rundt i beboelseskvarterer i Nuuk og leder efter værdigenstande i de parkerede biler.

Der er nemlig tages flere fotos, som afslører, at nogle i nattens løb har skrabet sne af bilruderne for at undersøge bilerne for efterladte ejendele.

Læs også: Listetyve på spil

- Disse billeder tyder stærkt på, at der er nogle smugkiggere/potentielle tyve, der vader rundt i byen her! Ved samtlige biler her i området kan vi se, at der er kigget ind. På håndtaget kan man også se, at de har prøvet at åbne døren. Den nyfaldne sne viser det hele! Vær særlig opmærksom derude, advarer Vera Egede, der har lagde billederne i en gruppe på facebook mandag.

Samme metode flere steder i byen
I går var der allerede flere reaktioner på opslaget.

- Frygteligt! Bor selv i nærheden og en "venlig sjæl" havde også taget sneen af mine bil ruder, skriver en kvinde i kommentarfeltet.

Også to andre medlemmer af gruppen, gør opmærksom på, at deres biler er blevet tjekket af tyve.

- Det er sådan en ubehagelig ting, at der endnu engang er potentielle tyve på spil her i Nuuk. At nogle får smadret bilruder og andet, fordi tyvene vil have fat i noget - til tider værdiløst - som de kan se, de kan tage inde i bilen. Det er dyrt for ejerne, siger Vera Egede til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS