Drab på Ceresvej: Politiet har fundet dødsårsag

Det er flere slag med en tung genstand, der er årsag til, at en 82-årig kvinde mistede livet på Ceresvej i Nuuk I sidste uge. Gerningsmanden har efterfølgende sat ild til lejligheden, oplyser politiet.

Tirsdag 31. januar mistede en 82-årig kvinde livet i Nuuk. Efterfølgende har gerningsmanden til drabet sat ild i hendes lejlighed på Ceresvej i Nuuk.
Offentliggjort

Grønlands Politi efterforsker fortsat den voldsomme drabssag fra Nuuk den 31. januar, hvor der i samme forbindelse blev sat ild til en lejlighed i Blok O.

Læs også: Manden nægter sig skyldig

Nu er dødsårsagen er fundet, men sagen efterforskes stadig og, politiet håber fortsat på offentlighedens hjælp til opklaring af sagen.

- Vi kan konstatere at den 82-årige kvinde er dræbt af flere slag med en tung genstand. Det ser ud til at gerningsmanden efterfølgende har rodet lejligheden igennem for værdier og så sat ild til lejligheden, fortæller vicepolitiinspektør Lars Bjerregaard, der leder efterforskningen.

Fortsat sparsomme oplysninger

Han kan af hensyn til efterforskningen ikke fortælle, hvad mordvåbnet er, eller om politiet har fundet mordvåbenet på stedet. Politiinspektøren kan heller ikke svare på, om den drabte og den sigtede har en relation til hinanden.

Lars Bjerregaard oplyser, at drabstidspunktet formentligt har været tidligt tirsdag morgen og, at drabet blev opdaget omkring klokken 7.30.

Politiet anholdte dagen efter hændelsen en 30-årig mand, som har været tilbageholdt i 72 timer og som er blevet sigtet for manddrab og brandstiftelse. Manden har nægtet sig skyldig i anklagerne under grundlovsforhør.

Han blev løsladt efter de 72-timers tilbageholdelse. Politiet har simpelthen ikke kunne skaffe de nødvendige beviser for at tilbageholde manden, fortæller efterforskningslederen:

- For at opretholde en tilbageholdelse, så skal man have udvidet det mistanke-grundlag som var årsag til, at man anholdte den mistænkte i første omgang. Det har endnu ikke været muligt i denne sag, hvorfor vi har været nødt til at løslade manden.

Et voldsomt drab

Politiet oplyste i weekenden, at man opretholder sigtelserne mod manden. Retsmediciner og kriminalteknikere fra Danmark, er fortsat i Nuuk og aasistere Grønlands Politi i sagen.

- Efterforskningen kører i flere spor og vi efterforsker meget bredt i flere retninger, fortæller Lars Bjerregaard.

Han understreger, at politiet fortsat håber på hjælp fra offentligheden.

- Der er tale om et meget voldsomt drab. Derfor vil jeg meget gerne appellere til borgerne om at kontakte politiet, hvis man har set eller hørt noget tirsdag nat eller tirsdag morgen, der kan relatere til drabet. Vi vil også gerne høre fra borgere, der har hørt noget efterfølgende, som kan være relevant for sagen.

Politiet kan kontaktes på telefon 701448

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS