Dr. Phil dropper tur til Ittoqqortoormiit

Den amerikanske TV-stjerne skulle ifølge planer lave en dokumentarserie om planerne for kommende olieboringer ved Ittoqqortoormiit.

Dr. Phil er kendt for sit talkshow "Dr. Phil", der var et af de mest sete programmer på amerikansk TV i mere end 20 år. De senere år er psykologen dog rykket ind på den politiske scene for republikanerne. I maj i år talte han ved en event i Florida sammen med Donald Trump. Til sommer kommer han til Grønland for at filme olieefterforskning for Greenland Energy Company.
Offentliggjort

Dr. Phil, der er kendt for at have sit eget talkshow i USA, skulle efter planen rejse til Ittoqqortoormiit denne måned for at filme en dokumentarserie om det amerikanske olieselskab Greenland Energys efterforskning af olie i Nunap Qeqqa (Jameson Island, red.) bliver foreløbig ikke til noget.

Det bekræfter Greenland Energy i en kort meddelelse til Sermitsiaq.

Administrerende direktør i Greenland Energy Company, Roderick McIllree udtaler:

- Dr. Phil har ingen planer om at besøge Ittoqqortoormiit eller Østgrønland denne juli eller andet tidspunkt af resten af året. Fremtidige besøg vil blive planlagt i samarbejde med de lokale, hvis der skulle være lokal interesse.

Støtter projektet offentligt

Phil McGraw, bedre kendt som Dr. Phil, har de seneste år vist sin støtte til republikanerne offentligt og har senest i maj i år offentliggjort, at han har planer om at besøge Ittoqqortoormiit og olieefterforskningen i Nunap Qeqqa.

Besøget skulle munde ud i en dokumentarserie med seks afsnit. 

Greenland Energy Company har efter at have holdt et borgermøde i Ittoqqortoormiit hvor flere udtrykte mere forvirring end afklaring erkendt, at de har ført en "forvirrende kommunikation" til offentligheden.

Olieselskabet oplyser, at de ikke har yderligere at tilføje på nuværende tidspunkt.


Powered by Labrador CMS