Doktor.gl er fortsat nede

Sundhedsvæsenet er stadig påvirket af et cyberangreb der har resulteret i systemnedbrud, derfor kan borgerne i Nuuk ikke bruge doktor.gl til sundhedsfaglig rådgivning eller receptfornyelse af vanlig medicin.

Offentliggjort

Det er stadig ikke muligt at komme ind på doktor.gl.

Hjemmesiden blev ramt af cyberangreb i maj, derfor kan borgere i Nuuk ikke bruge hjemmesiden til sundhedsfaglig rådgivning eller receptfornyelse af vanlig medicin.

Det bekræfter kommunikationskonsulent i sundhedsvæsenet, Susanne Mailand Lauridsen, bekræfter over for Sermitsiaq.AG og uddyber.

- Der arbejdes stadigvæk på at få systemet op og køre. Lægeklinikken har udfordringer med, at det er ude af drift, når folk skal forny deres recept, da folk skal møde fysisk op til klinikken, hvilket skaber gener for både personale og patienter. Derfor arbejdes der intenst for at få det løst, siger hun.

Men de væsentligste kliniske og administrative systemer er atter i drift.

- Sundhedsvæsenet beklager de gener, som nedbruddet og den manglende tilgængelighed har resulteret i for borgerne, lyder det.

Powered by Labrador CMS