Døgnrapport: Mand tilbageholdes i sag voldtægt - voldssag i Tasiilaq
Kredsretten har besluttet at tilbageholde en mand frem til 31. oktober i forbindelse med en sag om voldtægt.
Tirsdag har Sermersooq Kredsret besluttet at tilbageholde en mand frem til 31. oktober.
Det oplyser vagtchef Mark Larsen fra Grønlands Politi til Sermitsiag.AG.
Manden er omkring de 30 år og blev anholdt mandag. Han er sigtet i sag om voldtægt, som politiet fik anmeldelse om i weekenden.
Her har to kvinder anmeldt manden for voldtægt lørdag formiddag. Voldtægterne skal være begået i forlængelse af en fest, hvor de to kvinder var faldet i søvn.
Voldssag i Tasiilaq
Vagtchefen oplyser videre, at politiet onsdag formiddag desuden overvejer fremstilling med henblik på tilbageholdelse i en sag fra Tasiilaq.
Her er en 30 årig mand blevet anholdt for vold. Mark Larsen fortæller, at politiet af hensyn til efterforskningen ikke kan sige mere om sagen for nuværende.
Mandag anholdt politiet også en mand i forbindelse med en voldssag, som fandt sted i Paamiut i. weekenden. Vagtchefen fortæller, at anklagemyndighedens vurdering blev, at manden ikke skulle fremstilles med henblik på tilbageholdelse, og han er derfor blevet løsladt.