Døgnrapport: Mand anholdt for butikstyveri og trusler på livet

En 18-årig mand er anholdt og skal afhøres af politiet i Nuuk. Manden er mistænkt for butikstyveri og trusler på ekspedienter i en butik i Qinngorput.

En mand på 18 år er anholdt og skal afhøres af politiet i Nuuk. Manden er mistænkt for butikstyveri og trusler på livet af ekspedienter i en butik.
Offentliggjort

Grønlands Politi har onsdag aften klokken 20.51 fået en anmeldelse om butikstyveri og trusler på livet.

Personalet i Brugseni i Qinngorput, Nuuk, har nemlig fundet ud af, at en mand har taget nogle varer og gået ud af butikken uden at betale.

- Personalet havde så kommet i kontakt med manden umiddelbart efter, og her havde manden truet personalet og sagt at han havde en kniv på sig som han ikke er bange for at bruge, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi, Ole Hald til Sermitsiaq.AG.

Det bliver dog ved truslerne.

Politiet i Nuuk har onsdag aften klokken 21.58 anholdt den 18-årige mand og bragt ham ind til politistationen. Manden skal i løbet af formiddagen afhøres og derefter løslades.

- Det viser sig, at han ikke havde en kniv på sig. Men vi skal selvfølgelig afhøre ham i sagen, siger Ole Hald.

Slagsmål – men ingen anmeldelse

Også i Ilulissat har politiet rykket ud i løbet af natten. Politiet har modtaget en anmeldelse om slagsmål på åben gade klokken 01.52.

- To mænd var oppe at slås, og politiets rådighedsvagt blev tilkaldt, så han kunne adskille mændene skabe ro igen, siger vagtchefen.

Døgnrapporten viser dog, at de to mænd ikke ønskede at anmelde volden, derfor er de blevet bedt om at gå hver til set, hvor sagen så afsluttes.

- Der var ingen behandlingskrævende skader på begge mænd, oplyser Ole Hald.

Powered by Labrador CMS