ulykke
Død efter ulykke med snescooter
Et færdseluheld kostede i går en 18-årig mand livet på en rute nord for Sisimiut
Ulykken skete på ruten mod Kangerluarsuk Tulleq nord for Sisimiut
Politiet i Qeqqata modtog i går klokken 14.15 anmeldelsen om, at der på snescooter-ruten var sket færdselsuheld.
En 18-årig ung mand var kørt galt og var kommet slemt til skade ved uheldet.
Han blev efterfølgende bragt til Sisimiut Sundhedscenter, hvor der blev foretaget genoplivningsforsøg, men hans liv var ikke til at redde og den pågældende blev erklæret for afgået ved døden af sine kvæstelser.
Politiet har foretaget undersøgelse af uheldet, og indtil videre tyder det på, at der er tale om hændelig uheld.
Den afdødes pårørende er underrettet.
Ved en beklagelig fejl blev denne artikel udstyret med et billede, der forbandt snescooteren med firmaet Igloo Mountain. Firmaet har intet med ulykken at gøre. Redaktionen beklager fejlen.