Dobbelt så mange modtog tilskud fra barselsfonden i 2024
Barselsfonden blev oprettet i 2021 og siden er antallet af udbetalinger steget. Langt størstedelen af modtagerne er kvinder.
De fleste mandlige modtagere af barselsfonden er på fædreorlov, som kun er tre uger. Det viser en ny opgørelse ved Grønlands Statistik.Foto: Leiff Josefsen
Hanna HviidHannaHviidHanna HviidJournalist
Offentliggjort
Når en medarbejder går på barsel ved en privat virksomhed,
er det muligt for arbejdsgiveren at søge tilskud fra barselsfonden Amaat, hvis
de betaler til fonden.
Annonce
På den måde kan virksomheden få refunderet en del af deres
lønudgifter til medarbejdere som er på graviditets-, barsels-, fædre- eller
forældreorlov samt orlov i forbindelse med pleje eller adoption.
Og det er steget betydeligt, hvor mange medarbejdere
virksomhederne modtager tilskud til. Faktisk er det fordoblet på et år.
I 2023 modtog virksomheder tilbud til 107 medarbejderes
barsel gennem fonden. I 2024 var det tal på 216.
Det fremgår af Grønlands Statistik.
Siden fonden blev oprettet i 2021, er antallet af
udbetalinger steget, formentligt fordi flere arbejdsgivere har fået kendskab
til fonden.
Sammenlignet er modtagere af barselsdagpenge faldet. I 2024
modtog 563 dagpenge ved barsel. Det er et fald på 156 personer i forhold til
året før.
Flere penge til kvinderne
På Grønlands Statistik kan man se, at de fleste medarbejdere,
som får refusion fra barselsfonden, er kvinder. I 2024 var 69 procent af
modtagerne kvinder.
Det er også der, den største stigning fra 2023 til 2024
ligger. Fra 66 kvinder i 2023 til 150 året efter.
Mænd, der får refusion, holder som regel kun fædreorlov.
Derfor var der i 2024 kun fem mænd, som fik refusion for forældreorlov.
Det er også repræsenteret i oversigten over, hvor stor beløbsstørrelse
virksomhederne fik refunderet i 2024. Da fædreorloven kun er tre uger, får de
også mindre udbetalt.
I alt 63 mænd fik mellem 0 og 39.999 kroner udbetalt, mens der kun var seks kvinder i samme kategori.
Den højeste udbetaling lå på 160.000+. Her modtog én mand
det beløb, mens 80 kvinder gjorde.
En medarbejder kan under barsel godt få udbetalt en højere
løn, end det beløb arbejdsgiveren får refunderet. I 2024 var den maksimale
refusionssats 135 kroner i timen.
Her ses, hvor mange medarbejdere modtog penge fra barselsfonden fordelt på beløbstørrelse. I to af kategorierne er der ikke en søjle for mænd, da ingen mænd modtog de beløb.Data: Grønlands Statistik.