Djøffer: Embedsmænd har meget frie rammer

– Her er et kontor og en computer. Nogle andre har lavet noget før dig. Jeg ved ikke helt hvad, men hvis du vil tage hånd om det, vil det være fint.

Det er en kort opsummering af den besked, Sidsel Kjems fik som velkomst, da hun havde sin første arbejdsdag som nyuddannet fuldmægtig i Trafikafdelingen i Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, der er en del af Grønlands Hjemmestyre. Hun husker den første tid som kaotisk.

– Det var, som om den dybe tallerken skulle opfindes på ny. Selv for almindelige administrative opgaver som at udarbejde et høringssvar var der ikke standardprocedurer at gå ud fra, siger Sidsel Kjems, der i dag er ansat i Økonomistyrelsen under Finansministeriet, hvor der er anderledes hånd i hanke med procedurerne.

Den positive side af kaos er den frihed, der følger med. Sidsel Kjems fortæller, at der i Trafikafdelingen var meget frie rammer for de ansatte til at sammensætte deres hverdag. Afdelingen var derfor et sandt eldorado for initiativrige fuldmægtige til at gå ombord i opgaverne.

– Som fuldmægtig var jeg i høj grad med til at prioritere arbejdsopgaverne, og jeg havde derfor en stor indflydelse på udviklingen. I et dansk ministerium er der færre lunser af de sjove arbejdsopgaver til hver. Her er der mange kvalificerede medarbejdere om buddet, og cheferne koordinerer opgaverne, siger Sidsel Kjems.

Uklar beslutningsproces

I Hjemmestyret kunne der nogle gange være en tendens til, at kommunikation mellem landsstyremedlemmet og embedsapparatet bar præg af, at det var landsstyremedlemmet, der talte, og embedsmændene, der lyttede.

– Landsstyremedlemmet sidder ofte for bordenden og taler til forsamlingen uden at blive modsagt. Det var ligesom i gamle dage i Danmark, kunne jeg forestille mig, hvor chefen var eksperten og talte til medarbejderne og ikke så meget var i dialog med medarbejderne, forklarer Sidsel Kjems og fortsætter:

– Når landsstyremedlemmet så er færdig med at tale, er det bagefter op til embedsværket at finde ud af, hvad landsstyremedlemmet reelt mente om en konkret sag. Det giver både frustrationer, men også et stort rum for fortolkning.

Sidsel Kjems giver et eksempel fra sin tid i Grønland. I de nitten måneder hun var ansat i Trafikafdelingen, blev afdelingen pålagt at skære dybt i tilskuddene til fly- og skibsrejser. Det optager befolkningen i Grønland en hel del. Da der ikke er veje mellem byerne, er borgerne afhængige af enten skib eller fly. Besparelserne blev af landsstyremedlemmet for trafik solgt til befolkningen under mottoet: 'bedre og billigere'. Og det var på trods af, at man ikke kunne undgå serviceforringelser.

– Selvom det var tydeligt for enhver, at der ville ske forringelser for fly- og skibspassagererne, synes det at komme som en overraskelse for politikerne. Ud fra en faglig stolthed havde jeg et brændende ønske om, at vi som embedsmænd gik i dialog med landsstyremedlemmet om sagens sammenhænge, men da mine overordnede ikke modsagde landsstyremedlemmets indlæg om bedre og billigere trafik, synes det dermed ikke at være kutyme, så jeg holdt mig tilbage, forklarer Sidsel Kjems.

Hele artiklen kan læses på www.djøf.dk/online under overskriften "Arktiske spændninger"